Shanghai Noon

Chon Wang er i det vilde vest for at redde prinsesse Pei Pei fra hendes kidnappere. Undervejs støder han på den kække røver O'Bannon, og sammen nedkæmper de skurke, ordensmagt, indianere og kinesere. Alt sammen med et smil på læben og et håndkantslag ved øhhh.....hånden. © Scope

Produktionsår 2000
Genre Action
Instruktør Tom Dey
Medvirkende Jackie Chan, Owen Wilson, Lucy Liu, Brandon Merrill
Spilletid 110 min.
Biopremiere 22.06.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

I tv

  • 21.10.2017
    TV 2 kl. 21:15

Jackie Chan

Nogen syr al deres tøj selv, mens andre selv laver alle deres stunts. Gæt, hvilken kategori Jackie Chan tilhører. Den vævre lynkineser begyndte som 7-årig på operaskole i Peking, hvor han især gjorde sig gældende indenfor akrobatik og kampsport. Inden han blev 20 år, havde han allerede medvirket i 25 film, primært som stuntman. Han blev snart...

Anmeldere

Scope
Karma cowboy

Jackie Chan er i det vilde vesten for at prøve alt fra giftemodne squaws til mexican stand-offs

Chon Wang er i 1890'erne soldat i kejserens livgarde og har således daglig adgang til at blinke til den kønne, men ulykkelige prinsesse Pei Pei. Da hun en dag bortføres til USA, melder han sig frivilligt til at bringe hendes løsesum til Carson City. Selvom han bestemt ikke er kejserens førstevalg til opgaven, befinder han sig pludselig langt hjemmefra og må her gå mange bizarre oplevelser igennem for at få prinsessen og det halve kejserrige. Men hvad gør det, at man hele tiden falder over blodtørstige røvere, korrupte sheriffer, vilde rødhuder og letlevende kvinder, når man fra naturens hånd er udstyret med et lyst sind, talent for kampsport og sans for en one-liner på pidgin-engelsk.

High Noon
Som titlen ikke lader nogen i tvivl om, er "Shanghai Noon" en solid blanding af tjubang fra øst og kapow fra vest. Derudover er den naturligvis en kærlig reference til Fred Zinnemanns "Sheriffen" ("High Noon", 1952), og sådan er det hele vejen igennem i denne lette karatewesternkomedie, hvor Chan og co. gentagne gange får demonstreret kærligheden til westerngenren. Der findes næppe den westernkliche, der i denne film lades urørt, og som det pointeres flere gange, er der ikke langt fra Chon Wang til John Wayne (hvilket alle er enige om er et fjollet cowboynavn). Finten med at belyse det vilde vest gennem en asiats tilstedeværelse er i øvrigt tidligere set i f.eks. Terence Youngs "Le Soleil Rouge" (1971), hvor Charles Bronson og Toshiro Mifune prøvede at tage fusen på Alain Delon. Dengang som nu er kontrasten mellem krigere fra to kulturer god underholdning, men hvor Mifunes samurai insisterede på at blive taget ret alvorligt, er Chans kejserlivvagt en selvironisk størrelse.

Indholdsmæssigt er det vanlig Jackie Chan-actionkomedie fra først til sidst, denne gang dog parret med Owen Wilsons verbale nutidskomik. Samspillet mellem de to virker udmærket, hvis man kan holde ud, at såvel Wilson som Chan fyrer den ene kontemporære vits af efter den anden. Billedmæssigt er det en noget flottere film, end vi er vant til fra Chans side. Der er smidt mange penge i statister, kulisser og production value i øvrigt, og samtidig ligger det iboende i westerngenren, at det majestætiske landskab i sig selv er en vigtig medspiller, som der skal ofres flotte billeder på. Alligevel virker det som om, at den debuterende instruktør, Tom Dey, ikke får ret meget andet ud af billederne end tom reklameæstetik. Der kunne have været scoret mange bonuspoint på billedsiden. I stedet ærgrer man sig over spildte muligheder.

Historie på afveje
Spildte muligheder er der også i manuskriptet. Selvom Jackie Chans film aldrig har været dramaturgiske bravournumre (og heller ikke behøver at være det), er manuskriptet denne gang dog på så alvorlige vildveje, at man må spørge sig selv, om producenten Jackie Chan burde have givet sine manuskriptforfattere større beføjelser med hensyn til at ændre i idéophavsmanden Jackie Chans oprindelige udkast. Filmen render ind i flere intrigemæssige blindgyder, og kun ved at trække alvorligt på publikums gode vilje, får vi filmen i mål.

Når man alligevel ender med at kunne anbefale "Shanghai Noon", er det på grund af det meget høje niveau, Chans akrobatik og kampsport er på. Selv mindre gode film med ham er ualmindeligt seværdige, for han kan gøre alt det på film, som ingen andre kan.

Brugere

06/01-08Ræk mig lige ilt-flasken..
Med action-stunt kongen Jackie Chan og Owen Wilsom får det klassiske duo-plot uanede højder! Simpelthen en af de mest morsomste film nogensinde! Og så er dejlige Lucy Liu jo også med.. Efterfølgeren Shanghai Knights er også ganske udmærket.

25/07-07Uno Mas...
Shanghai Noon er en rigtig fed film. Den fungerer helt optimalt med de to vidt forskellige figurer, Roy O'Bannon og Chon Wang, isom midtpunkt, som jo spilles rigtig fedt af Owen Wilson og Jackie Chan. Det at den nok ikke er 100% historisk korrekt er også med til at gøre den til en rigtig god komedie western.

03/07-07god film
syns det er en fantastisk sjov film og owen wilson spiller jo den rolle fantastisk !

18/02-05ja...!
filmen er rigtig god! topunderholdning og god "western". skal ses!

13/01-05Super skæg
Filmen er vildt sjov, har en god handling, og er bare god!

13/01-05Sjov men skør
Jeg var ikke skuffet da jeg forlod biffen efter at have set Shanghai Noon, men når jeg ser tilbage på det var det heller ingen klassiker. Den mest graverende fejl er at den virker anakronistisk; specielt Owen Wilson's opførsel er helt hen i vejret for den historiske periode (1870erne, ca.). Men bortset fra det er filmens historie okay, skuespillet er absolut anstændigt (især fra halvhjernen Owen Wilson, som jeg ikke kan udstå i andre film, men som jeg syntes var OK her), og der er udmærket action.

Med undtagelse af enkelte scener er det hele bare lidt kedeligt, især når man ser den for anden gang. Efterfølgeren, Shanghai Knights, var en skuffelse, selvom den seje Donnie Yen var med.

05/01-05- Tøjlet underholdning -
En letfordøjelig ”team”-komedie som udgøres af Owen Wilson og Jackie Chan, hvis sammenspil fungerer ganske godt. Wilson gør en god figur, og Chan følger trop ved at gøre hvad han er bedst til og bidrage med sit kendetegnende ”turbo-kung fu”.

Det er der desværre bare sparet på i denne omgang, og ”Shanghai Noon” efterlader sig en del huller, hvor underholdningen savnes. Chan og Wilson får simpelthen ikke lov til at smide trumfkortet på bordet.

Ikke desto mindre kan ”Shanghai Noon” sagtens være belejlig på en grå aften, og selvom det er en letvægter indenfor genren, kan den skam godt slå fra sig.

15/08-04Sej
Anonym
Den film styrer for vildt den er sjov og har masser af kung fu action

26/02-04SKAL SES!............
Anonym
Den R mega god og mega sjov......
Oven Wilson R bare så sød og mega sej...
Den SKAL altså ses...:o) .....!!!

20/12-03god film
Anonym
Filmen er god og har komik. Man kunne savne lidt mere alvor. Men ellers en god film hvis man bare skal stene.




Fakta

Medvirkende
Chon Wang Jackie Chan
Roy O'Bannon Owen Wilson
Prinsesse Pei Pei Lucy Liu
Falling Leaves Brandon Merrill
Lo Fong Roger Yuan
Marskal Nathan Van Cleef Xander Berkeley
kinesisk vagt Rongguang Yu
kinesisk vagt Ya Hi Cui
kinesisk vagt Eric Chen
Andrews Jason Connery
Bag kameraet
Instruktion Tom Dey
Produktion Gary Barber, Roger Birnbaum, Jonathan Glickman
Manuskript Miles Millar, Alfred Gough
Fotografi Daniel Mindel
Klip Richard Chew
Scenografi Peter J. Hampton
Musik Randy Edelman
Genrer og relationer
Genre Action
Premieredatoer
Biograf 22.06.2000
Dvd 15.01.2001
Tv-aktuel 21.10.2017
TV 2 kl. 21:15
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 2000
Spilletid 110 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 56.640
Selskab Touchstone Pictures, Spyglass Entertainment, Jackie Chan Films
Biodistributør SF Film/Filmcompagniet

Se også...