Gang på gang har Amerika skidt den ene dumme ungdomskomedie ud efter den anden. Alle med det manglende problem, at de hverken kan skabe engagement for deres excentriske figurer eller have noget relevant på hjertet, uden at fremstå patetisk dobbeltmoralsk.
Det hele svælger i skamløs banderi og plat sjofelhed og mangler frem for alt menneskelig sjæl. De arketypiske teenagere, med nok så mange vedkommende problemer, forekommer som rendyrket overfladiskhed, der er blottet for menneskelig indsigt.
Det er ikke figurer, men antihumanistiske platugler, man på ingen måde kan og vil identificere sig med.
Men dette er et helt andet tilfælde med ’Superbad’, der til trods for stadig være lang i spyttet, når det kommer til udbasunering af ungdommelige bandeord og ekstreme pinligheder, har ...