Anton Corbijns filmatisering af Joy Division forsangeren Ian Curtis’ korte liv er noget af det mest deprimerende, jeg længe har set på et lærred.
Filmen er i sort/hvid, men der er i virkeligheden ikke så meget sort eller hvidt. Der er i stedet gråt, gråt og mere gråt. Det er en film om smerte og ubehag ved livet. Om den komplekse, uoverskuelige menneskelige tilstand.
Ian Curtis (Sam Riley) giftede sig meget ungt med Deborah Curtis (Samantha Morton). De fik hus og barn. Og imens skulle Ian være rockstjerne.
Filmen er baseret på den virkelige Deborah Curtis selvbiografi. Derfor kommer vi ikke så dybt ind i Ians hoved. Han er en sær, trist skikkelse både på scenen og derhjemme. En forvirret, indelukket post-punk poet.
Filmen kredser mest om hans affære med en belgisk pige og...