"Den oser af nøgtern ærlighed, dirrer af ængsteligt undertrykt protest og lyser af befriende godt skuespil og originalt, men ukunstlet kameraarbejde."

"...Mungiu evner at bevare en knugende sympati for pigerne, der er ladt i stikken af kærester og samfundet, uden at ty til emotionelle overgreb på publikum, men ved at sande, at det største drama udspiller sig indeni."

"Det er er præcis, skarp og prunkløs film..."

"Det er få, der har modet til at lave film på denne måde. Det er endnu færre, der lykkedes. Det gør 4 måneder, 3 uger og 2 dage."

denne film skuffede mig nu lidt,nå man tænker på hvor mange priser osv den har vundet(men det er jo ikke noget nyt) er da en stærk film men synes vi har set det før,jeg tror måske det er en film der måske henvender sig mere til det kvindlig publikum,men en film vi alle godt kan sætte sig ind i,er ikke en jeg vil have i min samling,men en film da som jeg synes er værd at se,selv om jeg nu har hørt mange der har rakkede den ned(osse kvinder) vil give den 4 stjerner for sin form og dens realisme i dette ødelagte land,som gudskelov er vendt tilbage til bedere tider.

Årets Guldpalme-vinder er fra Rumænien og handler om to kvindelige studerende og værelseskammerater, som i 1987 forsøger at arrangere en illegal abort for den ene af dem. De indlogerer sig på et hotelværelse og mødes med en læge, der sælger sorte aborter. Men lægen viser sig at have andre krav end kun penge, og det er i det hele taget en barsk omgang at få foretaget en abort i Ceausescus kommunistiske Rumænien.

I de senere år har der været en bølge af ultrarealistiske film i Europa. "4 måneder, 3 uger og 2 dage" er endnu et eksempel, for den er et relativt simpelt hverdagsdrama om to unge kvinder, der er helt alene om at få klaret den enes problem. Rent plotmæssigt er det her virkelig kun historien om en illegal abort, og den bliver fortalt på distancen - med naturalistiske billeder,...