Tillsammans

Sverige, december 1975. I kollektivet 'Tillsammans' bor otte unge idealister. Göran og Lena er blevet enige om at have et åbent forhold, mens Lasse er sur på sin ekskone Anna, der er nybagt lesbisk. Erik vil omstyrte samfundet, mens vegetarparret Signe og Sigvard bruger det deres tid på at hade tv. Da Görans søster Elisabeth flytter ind med sine to børn Eva og Stefan, bliver idealisternes solidaritet bliver sat på en hård prøve. © Scope

Produktionsår 2000
Genre Komedie
Instruktør Lukas Moodysson
Medvirkende Lisa Lindgren, Michael Nyqvist, Gustav Hammarsten, Anja Lundkvist
Spilletid 106 min.
Biopremiere 29.09.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Michael Nyqvist

Michael Nyqvist er født i 1960. Han har en rolle i Bille Augusts episke "Jerusalem" (1996), men vil nok af flittige tv-seere primært huskes som John Banck i de seks politi-film i serien om den svenske "Beck" (1997-98). I 2000 optrådte han i den svenske komedie, der burde have heddet ”Det bar’ mænd i fangedragt”, men gik under titlen ”Det store g...

Anmeldere

Scope
Da husmoderen mødte Che Guevara

Lukas Moodyson følger "Fucking Åmål" op med "Tillsammans", en smuk og perlende menneskelig satire over 70'ernes kollektiver.

Det er svært for dem, der ikke selv har oplevet årtiet, at forstå 70'erne. Tiden var grebet af en voldsom dobbeltmoral. På den ene side var man idealister, der ville skabe en bedre verden med ligestilling mellem mænd og kvinder, fattige og rige. På den anden side var man, ikke bare mennesker, med alt hvad det indebærer af egoisme og begær, men også diktatoriske menings-kommissærer, der ville afskaffe alt, hvad især børn syntes var sjovt: røde pølser, Pippi Langstrømpe og tv. Tyranniet og hykleriet kendte ingen grænser, og det kommer de to børn Stefan og Eva til at sande, da de flytter ind i "Tillsammans". Her er alt nemlig vendt på hovedet: man går i grimt tøj og hører dårlig musik, drikker sig fuld til hverdag og danser hele natten, og en af kvinderne er lesbisk og prøver at få mor med i seng.

Den danske forbindelse
På dansk grund har de sidste år været præget af et opgør med 70'ernes totalmarxisme, ikke mindst i avisdebatter og bøger. På film er kollektivernes mærkværdigheder blevet spiddet i "Fede tider" (1996) og "Det store flip" (1997), der udstillede hykleriet bag de frigjorte. Danskere vil derfor nikke genkendende til satiren i Lukas Moodysons "Tillsammans", for også her gøres grin med 70'ernes dårlige musik, grimme tøj, frie sex, lesbiske flipperi og betonmarxisme.

Der er ikke noget i vejen med principperne...
Her holder enhver sammenligning imidlertid op. Hvor de danske film primært var fingerpegende satirer, er "Tillsammans" ude i et helt andet ærinde: nemlig nærværende og menneskeligt at skildre skæbnerne i kollektivtilværelsen, ikke for at gøre grin med dem, men netop for at hylde tanken om, at der kan findes bedre måder at leve sammen på. At være sammen, 'tillsammans', er det eneste bolværk, vi har mod ensomheden. Så må vi jo finde ud af det derfra.

Det er blot praksis, som er problemet
Lukas Moodyson viste i "Fucking Åmål" (1998) et stort talent for personinstruktion, miljøskildring og en varmt satirisk humor. I "Tillsammans" udvider han repertoiret til suverænt og præcist at skildre en lang række mennesker omkring kollektivet "Tillsammans". Alle rollerne står klart og velspillet. Filmen har ingen egentlig hovedperson, men centrerer sig om søskendeparret Göran (Gustaf Hammarsten) og Elisabeth (Lisa Lindgren).

Göran bor i "Tillsammans" og vil så gerne stille alle tilfreds: Han er en blød mand og lidt af et skvat. Elisabeth er derimod husmor og gift med Rolf, der en aften i fuldskab giver hende et par på hovedet. Elisabeth flytter med sine to børn, Eva og Stefan, ind i kollektivet, fordi hun ikke har andre steder at tage hen. Her kommer kollektivisternes solidaritet på en hård prøve. De har så travlt med at støtte revolutionen i Chile, dyrke økologiske grøntsager og drikke rødvin, at solidariteten med et rigtigt levende menneske har det lidt svært. Det er kort sagt 'ikke så fedt', at Elisabeth flytter ind.

Solidaritet og havregrød
Snart rives Elisabeth dog med i kollektivånden, og af den lesbiske Anna bliver hun bevidst om sin rolle som kvinde. Børnene må pænt vente med at komme i skole, indtil mor har mediteret færdig. Men udviklingen går også den anden vej, og efter en svær start finder Eva og Stefan sig efterhånden hjemme i kollektivet og får introduceret både røde pølser og fjernsyn. Samtidigt vil faderen Rolf gerne have børnene tilbage og vil ikke i længden finde sig i at bliver holdt ude. Imens lærer Göran et og andet af sin stærke søster og begynder at sige fra over for den egoistiske kæreste. Indflytningen bliver en voldsom omvæltning for både kollektivet og den opløste kernefamilie.

"Tillsammans" er en ekstremt kompleks og alligevel legende let film. Den håndterer overlegent alle sine historier, hvoraf det slet ikke er muligt at referere alle trådene, og lader dem alle samle sig i en hyldest til det fællesskab, der ikke vil tyrannisere andre til solidaritet, men derimod lade dem være mennesker. Man griner ofte højt og frydes andre gange eftertænksomt, og alt forløses i en afsluttende optimistisk fodboldkamp i sneen. Så enkelt og smukt kan det gøres.

Brugere

25/01-08Herlig
Modysson rammer 70´er ånden lige i røven med sit tidsbillede på bofællesskabets glæder og sorger og total anti kapitalistiske livssyn (eller hva?!)

Jeg har været begejstret for modysson både Fucking Åmål og Tilsammens men også den svære men nødvendige Lilja 4-ever

Jeg synes dog Et Hul i Mit hjerte er ubrugelig og nedbrydende og jeg forstår ikke at han har ønsket at gå "ud over kanten"

24/01-08Rød Front!
Fantastisk! Sammen med Lars Von Trier synes jeg, at Lukas Moodysson er den bedste nordiske instruktør! Denne film er måske hans allebedste, og det er ikke til at fatte så varm og nuanceret den er. Det er et mesterværk!

28/08-06Hippierne var nu ikke helt tossede allesammen
Som den officielle anmeldelse skriver, så er det som dansker nærliggende at sammenligne "Tillsammans" med de to danske 70er-kollektiv-komedier "Fede Tider" og "Det Store Flip". Især sidstnævnte kan nemlig klandres for fingerpegeri, som ingenlunde bidrager til eftertidens forståelse for, hvad som drev 60ernes og 70ernes ungdom. Dermed måtte den intetanende tilskuer faktisk tro, at folk var meget dummere for 30 år siden.

Moodyssons erindringsbaserede skildring af livet i og omkring kollektivet "Tillsammans" i 1975 er en helt anderledes meningsfuld og samtidsbevidst historieskildring. Trods ganske mange komiske episoder undervejs forstår man i langt højere grad beboerne ud fra dén baggrund og de omgivelser, de levede i. Tiden var jo ikke blot fuld af normbrud for hippierne men også for s...

04/04-05Tillsammans For Evigt
Herlig film.

Mesterlige skuespillere, der gør det mesterligt godt! Selve plottet er fantastisk! Om personer kan alt... Bare de ville det! Stemningen er for det meste god. Issær de sidste 3 kvarter, hvor man aldrig keder sig!

Filmen skal lige have lov til at komme i gang før den bliver rigtig god! Men så bliver den til gengæld også fantastisk god! Den er lidt dårlig og træls det første stykke tid af den. Lige ind til hende den lille pige møder ham drengen. Så bliver den stras underholdende, uden nogen rigtige svagpunkter.

Svenskere er nu ikke altid så dumme!

11/12-03dejlig og hjertevarm!
Anonym
Lukas Moodyson er en fantastisk instruktør!
Først den seriøse og begavede ungdomsfilm "Fucking Åmål" Og så denne skøre, og rørende perle!
Jeg missede den DESVÆRRE! I biografen, men så den tilfældigvis på hovedbiblioteket, og måtte bare se den!
Selvom jeg måske havde forventet noget lidt andet, blev jeg glædeligt overrasket!

Elisabeth bliver slået af sin mand, og beslutter sig for at flytte sammen med de to børn, ind i et kollektiv med Elisabeths bror Gøren.
Det bliver et ophold, der vender alles liv rundt, både på godt og ondt!

Skuespillet er fantastiskt, men man må jo også sige at svenskerne bare kan det der!
Jeg ville mere sige at det var et drama, end at sige end komedie!
Man griner da, men det er i høj grad Dramaet der køres på!
Det fører også til nogle græde-scener!

16/05-02Fremragende!
Anonym
Manus: 6 stjerner
Skuespil: 6 stjerner
Instruktion: 6 stjerner

Fantastisk film. Her er 10 mennesker og ingen er skurke og ingen er rigtig helte. De er bare mennesker. Og de ændrer sig.

Det er en meget rørende film.

Tillsammans er i hvert fald 10 Hollywood-film værd.

Fakta

Medvirkende
Elisabeth Lisa Lindgren
Rolf Michael Nyqvist
Göran Gustav Hammarsten
Lena Anja Lundkvist
Anna Jessica Liedberg
Lasse Ola Norell
Klas Shanti Roney
Stefan Sam Kessel
Eva Emma Samuelsson
Sigvard Lars Frode
Bag kameraet
Instruktion Lukas Moodysson
Produktion Lars Jönsson
Manuskript Lukas Moodysson
Fotografi Ulf Brantås
Klip Michal Leszczylowski
Scenografi Carl Johan De Geer
Genrer og relationer
Genre Komedie
Nøgleord 1970'erne, Idealisme, Kollektiv
Premieredatoer
Biograf 29.09.2000
Dvd 24.04.2001
Øvrige oplysninger
Land Sverige
Produktionsår 2000
Spilletid 106 min.
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 19.417
Selskab Zentropa, SVT Drama
Biodistributør Sandrew Metronome

Se også...