I stedet for at kritisere hvad denne dejlige film mangler eller bevidst udelader, bør man efter min opfattelse se på og bedømme filmen på hvad den indeholder. Det er jo umuligt at fortælle hele historien og det fantastiske eventyr på et par timer.
Når alt kommer til alt er det nemlig en absurd historie med en god bittersød morale: Det er ikke det store, smukke spil, der vinder guld. Guldet vindes af et hold, der klipper vingerne af kunsteren og gør ham til en del af folket (Brian Laudrup) og et hold, der må undvære hans lige så kreative bror, Michael. Og det budskab formår filmen flot at ramme. Den danske middelmådighed, janteloven, realismen, der dagligt kvæler og må kvæle drømmen.
For os, der jublede og græd med 80'er-holdet, er triumfen i 1992 på baggrund af middelmådig fodbold...