Alt for Roseanna (Roseanna's Grave)

Roseanna lider af en dødelig sygdom og hendes eneste ønske er at blive begravet på landsbyens kirkegård. Da der kun er få pladser tilbage, ser Roseannas temperamentsfulde mand Marcello det som sin opgave at holde alle i byen i live. Situationen tilspidses for alvor, da en lokal bankrøver løslades og vender hjem efter 20 år. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Komedie
Instruktør Paul Weiland
Medvirkende Jean Reno, Mercedes Ruehl, Polly Walker, Mark Frankel
Spilletid 98 min.
Biopremiere 19.09.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
Dødens ulidelige lethed

Når en lidenskablig mand vil opfylde sin kones sidste ønske tages alle midler i brug.

Enten er jeg et knudemenneske, eller også bevæger Alt for Roseanna sig på kanten af, hvad der egentlig er sjovt. I hvert fald i lang tid af gangen. Efter hvad filmen siger, er det faktisk en smal sag at dø, eller sætte træskoene, tage billetten og andre sådanne humoristiske udtryk som passer bedre i filmens jargon. Med en lethed af utrolige dimensioner følger vi Marcello, spillet med sydlandsk temperament af Jean Reno, mens han med alfaderlig iver prøver at forhindre sin landsbys indbyggere i at dø. På alle måder et nobelt træk, der selvfølgelig ligger helt andre og dybere årsager til. Marcellos elskede kone Roseanna, den henrivende Mercedes Ruehl, ligger for døden, og det eneste, hun ønsker sig, er en plads på byens kirkegård. Problemet er (ja, udover at hun skal dø, hvilket vi helt glemmer at begræde), at der kun er få gravsteder tilbage, og at der er rift om pladserne.

Lige lovligt muntert
Marcello har altså nok at se til, og det er alt sammen meget muntert, måske en tand for muntert til sidst. Nuvel, der er smukke scener fra byen Trivento, det oser langt væk af italiensk idyl i Marcellos lille trattoria, og både Roseanna og hendes søster Cecilia (Polly Walker) er bedårende sensuelle væsner. Og der er faktisk kostelige scener med Marcello i rollen som den sunde levevis' håndhæver og hele byens redningsmand. Med andre ord "Alt for Roseanna" er en udmærket film. Det er en skrupelløs hyldest til den store kærlighed, hvilket er både dejligt og livsbekræftigende. Men måske derfor kræver filmens næsten sorgløse omgang med døden og det at miste én man elsker en stærk tro på reinkarnation eller den endelige genforening i himlen. Sydlandsk temperament eller ej. Jeg blev mere beklemt end egentlig rørt, men trods alt også underholdt.


Fakta

Medvirkende
Marcello Jean Reno
Roseanna 'Rosa' Mercedes Ruehl
Cecilia Polly Walker
Antonio Mark Frankel
Fredo Iaccoponi Trevor Peacock
Francesca Fay Ripley
Sergent Baggio George Rossi
Fader Bramilla Giuseppe Cederna
Bruno Rossi Roberto Della Casa
Capestro Luigi Diberti
Bag kameraet
Instruktion Paul Weiland
Produktion Alison Owen, Dario Poloni, Paul Trijbits
Manuskript Saul Turteltaub
Fotografi Henry Braham
Klip Martin Walsh
Scenografi Rod McLean
Musik Trevor Jones
Genrer og relationer
Genre Komedie
Premieredatoer
Biograf 19.09.1997
Øvrige oplysninger
Land England, USA
Produktionsår 1997
Spilletid 98 min.
Link Officielt website
Solgte billetter 1.718
Selskab Hungry Eye Trijbits, Remote
Biodistributør All Right Film

Se også...