Film om hunde er sjældent gode, med følgende undtagelser: Cujo, 101 Dalmatinere og En Amerikansk Varulv I London (... ok, så den sidste er en ulv, men anyway). Derfor var forventningerne lave, da Filmnørden satte sig ned med Marley & Me, men var de tilpas lave?
Marely & Me er ikke, som man kunne frygte, en film om en hund. Det er en film om en hunds ejere. John og Jennifer Grogan er netop blevet gift og er flyttet til Florida, da Jennifers biologiske ur begynder at tikke meget højt. John er ikke helt klar til børn endnu og foreslår en gylden mellemvej, ved at anskaffe dem en hund. De anskaffer sig en golden retriever, Marley, hvis pels er så gylden, at man skulle tro den lyste i mørke. Det gør den ikke. Herfra ruller historien om John og Jennifer så stille og roligt derudaf. De arbejd...