Toget stryger forbi og efterlader sig en tåge, der langsomt sænker sig ned over den mørke togperron. Der står de to. I nattens smukke mørke. Anonymt forelskede i hinanden, på trods af, at de først lige har mødt hinanden. Kærlighed ved første blik og ikke hik. Men begge er de solidt plantet i familieliv og børn. Begge er de fanget og adskilt i deres hverdagsliv. Men begge kan de give et blik til hinanden, der kan få dem til at leve bare lidt endnu. Bare lidt endnu inden toget kommer. Inden afskedigelsen kommer. For når toget er gået og røgen har sænket sig, er det for sent. For sent til at glemme.

Man er først rigtig forelsket, når man er ulykkeligt forelsket. Sådan siger man og sådan oplever vi også de to skygger på togstationen, Laura og Alec. Først når det går op for dem begge, det...