Kolya

Frantisek Loukas liv vender op og ned, da han pludselig står med ansvaret for sin kones søn, Kolya. Hun er nemlig flygtet fra deres tjekkiske pro forma ægteskab til sin elsker i Tyskland. Nemmere bliver det ikke af, at myndighederne begynder at snuse i omstændighederne omkring ægteskabet. Louka vil først ikke vide af drengen, men efterhånden som det bliver sværere at beholde ham, begynder Louka at holde af ham. © Scope

Produktionsår 1996
Genre Drama
Instruktør Jan Sverák
Medvirkende Zdenek Sverák, Andrei Chalimon, Libuse Safránková, Ondrej Vetchý
Spilletid 106 min.
Biopremiere 21.03.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
Én mand og en lille stedsøn

Ny tjekkisk film går en vanskelig balancegang mellem varme menneskelige følelser, politisk bid og ren sødsuppe

Det sker ikke ofte, at en tjekkisk film kommer i dansk biografdistribution. Ganske vist kan man i øjeblikket se den tjekkiske instruktør Milos Formans amerikanske produktion "Folket mod Larry Flynt", men den ægte tjekkiske vare leveres af Jan Sverak i form af "Kolya".

Ufrivillig faderrolle
Handlingen udspiller sig i Prag '89, lige inden fløjsrevolutionen. Frantisek Louka er professionel cellist i pengenød, hvorfor han mod en klækkelig betaling indvilger i at indgå et pro forma ægteskab med en russisk kvinde. Ikke længe efter brylluppet benytter hun dog lejligheden til at flygte til Tyskland.

Det havde måske ikke bekymret Louka synderligt, hvis ikke det var for konens 5-årige søn, Kolya, som han nu hænger på. Det passer dårligt ind i hans ungkarle-rutine pludselig at skulle tage sig af en næsten forældreløs dreng, der ikke kan et ord tjekkisk. På nuværende tidspunkt kunne man godt frygte, at filmen ville ende i det rene pladdersentimentale vrøvl om et venskab på tværs af alder, nationalitet og fordomme af enhver belejlig art.

Nuanceret, men forudsigelig
Helt så galt går det ikke, for filmen er trods alt mere nuanceret end som så. Godt nok er moderen lidt flosset i kanten, når hun sådan bare forlader sit barn, men et rigtig stort røvhul er hun alligevel ikke. Og Sverak får listet en masse spidsfindig samfundskritik ind, som da Loukas ansøgning om at få Kolya anbragt på et børnehjem, ikke uden videre kan annulleres, bare fordi de to har fået det godt og gerne vil blive boende sammen. Der er vel indført bureaukrati!

Men filmen får aldrig frigjort sig fra, at den i udgangspunktet er forudsigelig og en smule uinteressant. Det kan vel ikke overraske nogen, at de to skal overvinde deres første modvilje mod hinanden og blive som far og søn. At Sverak så undgår den følelsesmæssige voldtægt, der ellers ligger lige for, er selvfølgelig et sympatisk træk. Men lidt mere dynamik og visuel opfindsomhed havde løftet filmen fra blot at være endnu et velmenende, socialrealistisk hverdagsdrama. Måske er dét, hvad Sverak har ønsket at skabe - lidt mere havde kunnet gøre det.

Brugere

19/06-05Vidunderlig film
Blot; Kan varmt anbefales.


Fakta

Medvirkende
Louka Zdenek Sverák
Kolja Andrei Chalimon
Klara Libuse Safránková
Broz Ondrej Vetchý
Maminka Stella Zázvorková
Houdek Ladislav Smoljak
Nadezda Irina Livanova
Blanka Sylvia Suvadova
Tamara Liliya Malkina
Musil Karel Hermánek
Bag kameraet
Instruktion Jan Sverák
Produktion Eric Abraham, Jan Sverák
Manuskript Zdenek Sverák
Fotografi Vladimír Smutný
Klip Alois Fisárek
Musik Ondrej Soukup
Genrer og relationer
Genre Drama
Nøgleord Far-søn
Premieredatoer
Biograf 21.03.1997
Dvd 13.11.2006
Øvrige oplysninger
Land Frankrig, England, Tjekkiet
Produktionsår 1996
Spilletid 106 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 37.209
Selskab Portobello Pictures, Pandora Cinema
Biodistributør All Right Film
Priser Oscar 1997, Bedste udenlandske film
Golden Globes 1997, Bedste udenlandske film

Se også...