"...med bister mine og varmt hjerte skænker han os nogle af tidens mest stimulerende, udfordrende og anfægtende værker, og »Det hvide bånd« er sådan et værk. Samt et mesterværk."

"En fuldendt vinterfilm til den seriøse filmelsker fra en uforbederlig og rasende talentfuld pessimist."

"løfter med Det hvide bånd sine dystre studier af den menneskelige psyke ud af de tidligere mindre films overskuelige rammer og har begået sit mest komplette værk til dato."

Denne film fra tyske Michael Haneke er en flot produceret og vellavet film. Det overrasker mig ikke, idet den jo vandt de gyldne palmer ved Cannes Film festivalen 2009 og var nomineret til prisen for bedste udenlandske film ved Oscaruddelingen 2010.

Filmens omdrejningspunkt er tesen om, at vold avler vold, og den foregår i en lille tysk landsby omkring århundredeskiftet.

Læs fuld anmeldelse her:
http://navlefnuller.dk/anmeldel...weisse-band/41

Et poetisk skræmmende helstøbt mesterværk med en ganske vidunderlig rytme. Føles halvt som en skærende hvid drøm og halvt som uudholdelig superrealisme. Uskyld og drama. Giver et noget andet billede af epoken op til første verdenskrig end Stefans Zweigs meget dejlige erindringer fra "Verden af i går". Begge vinkler er uden tvivl sande. Filmen fortæller desværre også om destruktive mekanismer i min egen familie i de første totrediedele af forrige århundrede. Her relaterer ordet "desværre" desværre ikke til filmen. En guldfilm i sorthvid. Fedt for en gangs skyld at kunne give 6 stjerner.

Måske den mest relevante film om dén fortid, som stort set alle vore olde- og bedsteforældre selv har oplevet og som sådan også den måske mest kulturelt relevante fortælling, jeg har set på film nogensinde. Det er på ingen måde 'fascinerende'. Det er modbydeligt i al sin menneskelige umenneskelighed, som måske / måske ikke var en nødvendighed for, at de gamle landsbyfællesskaber kunne eksistere.
Men ligeså modbydelig en virkelighed, Haneke opridser, ligeså malerisk er filmens sort-hvide billedside, som med sine lange, rolige klip, hvor den faktiske vold stort set hele tiden er off-screen, hører til Hanekes måske mest fængslende.
Filmens slutning er den totale mangel på forløsning, som man som tilskuer - til trods for Hanekes klarlægning fra starten - let frustreres eller endog provoker...

(Læs ikke dette, hvis du endnu ikke har set filmen) Jeg vil så gerne forstå, kan du hjælpe? Jeg er på bar bund med hensyn til lægens/jordmoderens og Karlis forsvinden sidst i filmen. Læreren fortæller, at sladderen i landsbyen gik på, at de ikke ville leve i skam p.g.a. lægens og jordmoderens forhold og derfor flyttede. Men denne forklaring synes jeg ikke holder vand: Forholdet virkede fuldstændig afsluttet. Jordmoderen låner fortvivlet cyklen af læreren, for at komme til byen og fortælle polititet, hvem der mishandlede hendes søn. Hvis de stak af sammen, hvorfor så lægens stille exit og jordmoderens dramatiske? Men ok, jordmoderens hus er skoddet til, det peger jo i den anden retning. Men hvor er Karli så? Død, men ikke begravet i hellig jord af en præst? Død eller levende, men sammen m...

Østrigske Michael Haneke er noget særligt. Hans film er alle noget nær enestående - og strenge. De kræver enorm opmærksomhed og ses bedst med et sind, der er villig til at tage imod mørke og forstyrrende meddelelser om verdenen vi lever i. Samtidig er Haneke en sand virtuos. Han er inspireret af klassiske instruktører som Andrej Tarkovskij og Robert Bresson, og fører med utrolig fingerspidsfornemmelse deres tekniske filmidéer om dvælen og intens stilstand videre i sine værker.

I ’Det hvide bånd’ blive vi med kølig omhu og alt andet end hastværk ført tilbage til en tysk landsby, Eichwald, i årene op til første verdenskrig. Mændene uddeler ordrerne, mens børnene og kvinder tager imod. Hvis ikke venter den fysiske afstraffelse med et vågent øje i kulissen.

For første gang opererer Mi...