Øjeblikkets mest omtalte krigsfilm er en dansk dokumentar, men jeg er glad for, at jeg også lige nåede at få set denne glimrende israelske film, der er baseret på forfatter-instruktør Samuel Maoz' egne oplevelser i Libanonkrigen i 1982.
"Libanon" følger en kampvognsbesætning i krigens første dage, hvor de sammen med en deling faldskærmsjægere bliver sat til at tjekke, om der er Hezbollah-soldater tilbage i forskellige grænsebyer efter de israelske luftangreb. Filmens originale greb er så, at hele historien bliver fortalt fra kampvognens førerhus. Alle dialogscener foregår derinde eller via radio, og begivenhederne udenfor bliver set gennem kampvognens sigtemidler. Fuldstændig som Maoz selv må have oplevet det som skytte i kampvognen.
Det giver "Libanon" en helt særlig klaustrofob...