"I biografsædet kan vi næsten lugte rusten, dunsten af benzin og krudt, cigaretskod i pisbeholderen."

"...et kryds mellem et kammerspil og et krigsdrama, og det er et både effektivt og kløgtigt greb..."

"...det er en film i særklasse, en stærk, personlige skildring, der ser
krigen med soldaternes øjne..."

Øjeblikkets mest omtalte krigsfilm er en dansk dokumentar, men jeg er glad for, at jeg også lige nåede at få set denne glimrende israelske film, der er baseret på forfatter-instruktør Samuel Maoz' egne oplevelser i Libanonkrigen i 1982.

"Libanon" følger en kampvognsbesætning i krigens første dage, hvor de sammen med en deling faldskærmsjægere bliver sat til at tjekke, om der er Hezbollah-soldater tilbage i forskellige grænsebyer efter de israelske luftangreb. Filmens originale greb er så, at hele historien bliver fortalt fra kampvognens førerhus. Alle dialogscener foregår derinde eller via radio, og begivenhederne udenfor bliver set gennem kampvognens sigtemidler. Fuldstændig som Maoz selv må have oplevet det som skytte i kampvognen.

Det giver "Libanon" en helt særlig klaustrofob...