Æblemostreglementet (The Cider House Rules)

Filmatisering af John Irvings bog om den unge forældreløse Homer, der forlader sit fosterhjem for at se verden. Han ender på en æbleplantage, hvor han får sig et par gevaldige livslektioner, der ruster ham og i sidste ende gør ham voksen. © Scope

Produktionsår 1999
Genre Drama
Instruktør Lasse Hallström
Medvirkende Tobey Maguire, Kate Nelligan, Charlize Theron, Delroy Lindo
Spilletid 131 min.
Biopremiere 14.02.2000
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Lasse Hallström

(INSTRUKTØR)
Den svenske instruktør Lasse Hallström laver familievenlige film, der uvægerligt beskrives som varme, poetiske, bittersøde og underfundige. Efter den internationale succes med "Mit liv som hund" (1985) og et par film om børnene fra Bulderby tog han til Hollywood. Han lagde ud med det kærlige komediedrama ”Once Around” (1991), som var ...

Anmeldere

Scope
Dickens på amerikansk

Lasse Hallströms "Æblemostreglementet" er en af de bedre John Irving-filmatiseringer. Det gør den dog ikke til andet end et middelmådigt bekendtskab.

Der er unægtelig et anstrøg af stor episk fortælling over Lasse Hallströms "Æblemostreglementet". Der kan næppe heller være tvivl om, at John Irving har læst en del Dickens-bøger, før han skrev den roman, der danner grundlag for filmen. Den har næsten alle ingredienser fra et Dickens-univers: den forældreløse dreng, plejehjemmet og dannelsesrejsen, der skal give drengen hård hud på kroppen og gøre ham voksen. Hvis det ikke lige var, fordi vi befandt os i 30'ernes og 40'ernes Amerika, kunne man nemt foranlediges til at tro, vi var tilbage i victoriatidens London.

Livslektioner

Den forældreløse dreng er her Homer Wells (Tobey Maguire), mens plejehjemmet er St. Clouds hospital for forældreløse børn. Ledet af den kontroversielle, men kærlige Dr. Wilbur Larch (Michael Caine) og hans stab af moderlige sygeplejesker, udgør stedet et passende erstatningshjem for børnene. Homer længes dog væk fra denne beskyttede tilværelse og vil ud i den store verden. Muligheden melder sig, da et ungt par, Wally og Candy (Paul Rudd og Charlize Theron), skal forlade hospitalet, efter hun har fået en abort. Homer får arbejde på Wallys æbleplantage sammen med en gruppe sorte plukkere og konfronteres med livets problemer og goder for første gang.

Han møder konfrontationerne med et barns naive nysgerrighed og en god portion uspoleret medmenneskelighed. Det gør ham meget sårbar, og han får sig efterhånden nogle lærerige livslussinger. Blandt andet indleder han et problematisk kærlighedsforhold til Candy, der ophører, da Wally vender såret tilbage fra krigen. Da Dr. Larch dør, erkender Homer, at hans hjem er St. Cloud, og med sin nyerhvervede livserfaring vender han tilbage for at tage over, hvor Larch slap.

Køn, men kedelig

Den umiddelbare charme ved Lasse Hallströms "Æblemostreglementet" ligger i dens afdæmpede stil til trods for de storladne temaer, der tages fat på. I et sindigt tempo afleverer han denne universelle lektion i medmenneskelighed - en episk fortælling om en drengs vej mod voksenalderen. Han understøttes af en velvalgt gruppe skuespillere, og specielt den unge Tobey Maguire er et næsten perfekt til rollen som Homer.

Desværre fortager charmen sig, når det går op for én, at filmen bag sin sympatiske facade ikke har noget særligt at byde på. De almengyldige temaer bliver på en gang filmens succesgaranti, sikkerhedsnet og sovepude. Man kan diskutere til Mikkelsdag, hvorvidt der ikke er mere gods i Irvings bog, eller om det er Hallström, der simplificerer det hele for at gøre historien mere spiselig. Faktum er, at filmen, mens den står på, har en umiddelbart tiltalende kvalitet over sig, fordi den ikke er anmassende, men når lyset tændes, afslører den sig som en noget tom og lumsk kedelig sag.

Brugere

02/05-16Fint drama uden overraskelser.
Sød pointe, og absolut en feel-good film - selvom den rammer rigtig mange ømme punkter.

Jeg havde forventet at blive mere rørt over de mange grumme skæbner, men på en eller anden måde formår Lasse Hallström altid at blødgøre sine historier så de først og fremmest bliver til eventyr, og denne er i den mere realistiske ende. Men absolut en film jeg kan anbefale.

18/05-08Rørende film
Filmen er en rigtig god og meget rørende film, med en vigtig historie at fortælle.
Med godt skuespil af Tobey, Charlize og Michael.

Filmen er langtfra et mesterværk, med helt sikkert rigtig god

26/08-05Gaaaab
Anonym
fuck det er kedeligt... ærgerligt man ikke kan give 0 stjerner!!

18/02-05skal ses
jeg er vild med den her film. tobey maguire er god som den lidt uvidende homer. dog er det lidt problematisk at de to episoder er så forskellige og ik rigtig hænger sammen.

05/01-05Monika
Det er lidt for sort og hvidt, den måde du stiller det hele op og en diskussion, som måske hører hjemme et andet sted end her. Det er imidlertid rart at vide, at alle unge kommende mødre som står i en situation (og tit alene), som de ikke selv kan håndtere, så kan de bare føde barnet og droppe det af hos dig. Du vil vel ikke afvise dem, vil du?

Livet er ikke altid en dans på roser og døden er nærværende hele tiden (ligesom i denne film).

Nogle kyniske personer ser måske også krig og aborter som en måde, at holde overbefolkningen nede på. Den holdning deler jeg ikke, men alle har ret til deres mening og da jeg selv skulle have været en abort, (indtil min mor satte foden i døren og smed min far ud) ja så føler jeg også, at det er min pligt at sige, at du ikke har nogen ret til at ko...

05/01-05Monika
Min mor valgte ikke "at tage ansvaret". Hun valgte at få mig, fordi hun gerne ville have mig. Nu er jeg en lille efternøler, så min mor var 34 da hun fik mig. Det var bare ikke planlagt.

Hvis min mor havde valgt ikke at få mig, så havde jeg ihvertfald ikke retten til at dømme hende og kalde hende for "morder", som du jo ville gøre. Jeg er da glad for, at hun valgte som hun gjorde, men jeg har jo ligesom også en forudindtaget mening.

Hvad med piger/kvinder som bliver voldtaget? Skal de tvinges til at føde et barn, som er udsprunget af en vederstyggelighed begået imod dem??

Hvor tit ser man ikke også børn blive født til så kummerlige forhold, at man tænker: "Det er sgu ingen måde at leve på". Fattigdom og hungersnød er der nok af mange steder i verden.

Det er forældrenes ansvar...

05/01-05Hej Simon
Hvis du ikke er klar over det, ville jeg bare lige sige, at du ikke behøver, at stemme hver gang du kommer med en kommentar. Bare lad være med at klikke på en af stjernerne, så kommer din kommentar uden karakter. Der er jo en del herinde, som er ret nærtagende mht. procentsatsen for karaktererne ved du nok. :o)

05/01-05- Som de færreste laves -
Smuk, ægte og helt igennem livsnær skildring fra Hallström.

Australske Phillip Borsos var oprindeligt tiltænkt som instruktør på projektet, men da han døde, blev det Hallström, der sprang ind og tak for det. Med Hallströms fine evne til at fortælle sine historier medrivende og følelsesladet uden det bliver rørstrømsk, er dette blevet et fantastisk stykke drama, der ikke vil gå i glemme.

Hallström viser (som vi så det i ”What’s Eating Gilbert Grape”) sin unikke måde at håndtere sit persongalleri. Her kommer vi helt ind på vores karakterer – så tæt at det gør ondt. Vi føler med dem i med- og modgang, og det er en fryd, når personfremstillingen er så facetteret, som den er her. Ikke mindst pga. det flotte skuespil, som sikrer filmens unikum. Maguire er god i karrierens vigtigste rolle...

26/05-04OK, men...
Anonym
...så heller ikke mere. Jeg synes ikke det er lykkedes at fange den specielle John Irwing atmosfære særlig godt - men, han er nok heller ikke den nemmeste forfatter at filmatisere. Faktisk er det kun lykkedes en gang, sjovt nok med hans mest finurlige bog: Verden ifølge Garp...

25/05-04Endnu et makværk...
Anonym
fra Lassedrengen, som kun har lavet to gode film til dato, nemlig "Mit liv som hund" og "What's eating Gilbert Grape"! Tag dig dog sammen menneske - du kan jo godt!




Fakta

Medvirkende
Homer Wells Tobey Maguire
Olive Worthington Kate Nelligan
Candy Kendall Charlize Theron
Mr. Rose Delroy Lindo
Wally Worthington Paul Rudd
Dr. Wilbur Larch Michael Caine
Nurse Edna Jane Alexander
Nurse Angela Kathy Baker
Rose Rose Erykah Badu
Buster Kieran Culkin
Bag kameraet
Instruktion Lasse Hallström
Produktion Richard N. Gladstein
Manuskript John Irving
Fotografi Oliver Stapleton
Klip Lisa Zeno Churgin, Andrew Mondshein
Scenografi David Gropman
Musik Rachel Portman
Genrer og relationer
Genre Drama
Nøgleord 1940'erne, Børnehjem, Forældreløs
Premieredatoer
Biograf 14.02.2000
Dvd 19.07.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1999
Spilletid 131 min.
Link Officielt website
Censur Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Solgte billetter 172.508
Selskab Miramax Films
Biodistributør Scanbox
Priser Oscar 2000, Bedste mandlige birolle
Oscar 2000, Bedste adapterede manuskript

Se også...