Høj skoleføring (High School High)

Vatnissen Richard Clark underviser på den fornemme privatskole, hvor hans far er rektor. Men den selvsamme dag, hvor faderen forfremmer ham, erklærer Richard at han hellere vil undervise på en high school i etaf byens belastede kvarterer. Fuld af idealisme drager Richard afsted til sin nye arbejdsplads, og her mødes han af borgerkrigslignende tilstande. Skolen hærges af bander, narko, våben, en frygtindgydende skoleinspektør og mest af alt ugidelige ukoncentrerede unge. Et hårdt skoleår kommer Richard i møde, men ved skolesekretæren Victorias hjælp viser Richard hurtigt hvad han dur til. © Scope

Produktionsår 1996
Genre Komedie
Instruktør Hart Bochner
Medvirkende Jon Lovitz, Tia Carrere, Louise Fletcher, Mekhi Phifer
Spilletid 85 min.
Biopremiere 21.03.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
Dilettantisk skolekomedie

Det er en trættende og umorsom komedie David Zucker, en trejdedel af det legendariske ZAZ-team, har skrevet og produceret, og ærgerligt er det, fordi vi ved, at han kan gøre det let og raffineret. Det beviste han for år tilbage med "Højt at flyve" og "Høj Pistolføring" (læs Levende Billeders artikel "Plat" om spoof-film).

"Høj skoleføring" - bemærk med hvilken sans for sprog den danske titel er udtænkt - er som Zuckers andre film en genreparodi, og det er ingen hemmelighed at én bestemt film, "Dangerous Minds", ligger til grund for parodien.

Hvid og vattet
Jon Lovitz passer fint i rollen som flommet og nørdet lærer. Richard Clark hedder han, og han underviser på den snobbede privatskole, hvor hans fader er rektor. Man fornemmer hurtigt, at han er populær blandt skolens hvide duksedrengeklientel, og farmand er vældig tilfreds og udnævner ham til vicedekan. Selvom Richard er af vattet karakter, banker han så beslutsomt i bordet, at teskeerne lander i kopperne og fremstammer, at han siger op til fordel for et job på en anden high school.

Skolen fra helvede
Herfra udfolder løjerne sig, for Barry High - beliggende i et kvarter, hvor man må springe på og af bussen, fordi chaufføren ikke tør standse - er en losseplads fyldt med fuldstændigt ligeglade unge mennesker. Klicheen, som desværre indeholder en vis sandhed, er tyk som californisk kæmpefyr og vi møder stort set alle velstillede amerikanernes fordomme, når filmen tager os med rundt i dette miljø. 99,9 % af skolens elever er sorte eller "hispanic" og den eneste hvide, en pige, er selvfølgelig allerede mor til to blandingsbørn, med en tredie på vej. Eleverne bliver kropsvisiteret ved indgangene, hvilket jo desværre er virkelighed på en del amerikanske skoler, og det er ikke småting, der deponeres til efter endt skoledag. Klasseværelset ligner et bombet lokum, og eleverne er enten hjernedøde eller fulde af had til fremtid, politi eller hinanden.

Idealisme i modvind
Historien er let overskuelig og selvfølgelig ikke særlig vigtig i en komedie, hvor selve komikken består i den uendelige strøm af voldelige falden-på-halen situationer og ordudvekslinger med misforståelser en masse. Da Richard ankommer den første dag, må han konstatere, at hans bil og taske er stjålet, før han når at sætte den ynkelige ratlås på. Lærerkollegaerne er mindst lige så belastede som eleverne, og kun skolesekretæren Victoria (Tia Carrere) har overskud til at hjælpe ham. Han kommer op at toppes med skoleinspektøren (Louise Fletcher), som bestemt ikke deler hans idealistiske forestilling om, at der på bunden af disse unge findes noget godt. På skolen regerer en bande ledet af Paco, og det skaber problemer, da bandens tidligere leder Griff (Mekhi Phifer) vender tilbage til skole efter en tur i spjældet. Griff er dog, som kæresten Natalie så dybt udtaler, ikke som de andre, og Richard ser da også straks, at her er et håbefuldt ungt menneske, som vil ud af slummen, men som skal have hjælp på sin vej. Desuden vil Richard, hvis han får Griff i tale, kunne vende hele klassen fra modstandere til allierede.

Tåkrummende
"Høj Skoleføring" beviser desværre, at en god idé og et godt resultat ikke altid følges ad. Historien om den hvide overbeskyttede fars dreng, som konfronteres med en anden verden, er god, og de forskellige "gags" og den egentlig særdeles rammende miljøskildring er virkelig godt tænkt, det fungerer bare ikke for David Zucker og kompagni denne gang. "Høj skoleføring" mangler den galskab og finesse, som både "Højt at flyve" og "Høj pistolføring" havde. Hvad enten man kan lide den type plat humor eller ej, måtte man tage hatten af for de overraskelser, som filmene virkelig lå inde med foruden den meget bogstavelige forbindelse mellem verbal og visuel humor. I "Høj skoleføring" er komikken er enten for plat eller ikke plat nok. Tempoet er for langsomt, hvilket virkelig kan mærkes, når filmen skal bæres af de på hinanden følgende komiske situationer, og disse hver især er for lange og så overspillede, at man krummer tæer. For krumme tæer må man, når Jon Lovitz aldrig kommer videre end et ansigtsskift. Fra "måbende idiot" til "måbende idiot med løftede øjenbryn". Og så har vi hørt vittigheden om at den fjollede antihelt, som bliver forladt af sin kæreste til fordel for en anden kvinde (!) og så sjovt er det heller ikke, at det er en kat, der skriger da antihelten i den store kærlighedsscene febrisk roder rundt med heltinden.

Filmreferencer
Tilgengæld er der en enkel af de - for disse film - typiske referencer til andre film, der er meget søde. I deprimeret tilstand søger Richard tilflugt på en kinesisk restaurant for at indtage Dim Sum, for ham det rene antidreppresiva, og den scene er et russisk roulette-inferno helt à la "Deer Hunter". Den værste reference, som jeg for Guds skyld ikke håber er seriøst ment, er Louise Fletcher i rollen som skoleinspektøren. At hun efter sin Oscarvindende præstation i "Gøgereden" aldrig er kommet videre end roller som autoritære hun-djævle, er i sig selv frygtelig trist, og jeg håber, det kun er mig der opfatter hendes medvirken i denne frygtelig umorsomme film som den ultimative medieselvreflektion.


Fakta

Medvirkende
Richard Clark Jon Lovitz
Victoria Chapell Tia Carrere
Evelyn Doyle Louise Fletcher
Griff McReynolds Mekhi Phifer
Natalie Thompson Malinda Williams
Paco Guillermo Díaz
Two-Bags Lexie Bigham
Alonzo Gil Espinoza
Thaddeus John Neville
Anferny Jefferson Brian Hooks
Bag kameraet
Instruktion Hart Bochner
Produktion Robert LoCash, Gil Netter, David Zucker
Manuskript David Zucker, Robert LoCash, Pat Proft
Fotografi Vernon Layton
Klip James R. Symons
Scenografi J. Dennis Washington
Musik Ira Newborn
Genrer og relationer
Genre Komedie
Premieredatoer
Biograf 21.03.1997
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1996
Spilletid 85 min.
Solgte billetter 26.970
Selskab TriStar Pictures
Biodistributør Nordisk Film

Se også...