En 27-årig radiojournalist får sig et chok, da hans ondt i ryggen bliver diagnosticeret som en sjælden form for kræft, der har sat sig langs rygsøjlen. Han ryger straks i kemoterapi med henblik på at gøre det muligt at operere, og at han læser på nettet, at der er 50% chance for overlevelse, gør det ikke nemmere for ham at forholde sig til kræften.
"50/50" er skrevet af comedy-skribenten og tv-produceren Will Reiser, der selv blev ramt af kræft som ung. Det er en film, som mange steder bliver kategoriseret som komedie, formentlig fordi den har en let frem for tungsindig fortællestil, og fordi den tillader sig at gøre grin med sygdommen undervejs. Men grundlæggende er jeg uenig i den kategorisering - for mig er "50/50" et velskrevet drama, der med udgangspunkt i Reisers egne oplevelse...