Den danske veteran Henning Carlsen står bag denne filmatisering af Gabriel García Márquez' seneste roman, som foregår et unavngivet sted i Caribien i starten af 60'erne. Her beslutter en ensom 90-årig journalist sig for at kontakte en bordelmutter for at give sig selv en fødselsdagsgave: En vild nat med en ung jomfru. Men da natten oprinder, kan han ikke få sig selv til at gøre noget ved pigen, fordi han finder hende sovende, og til sin overraskelse begynder han at forelske sig i hende.
García Márquez' historie er en besynderlig størrelse, fordi han bruger en usædvanligt sørgelig hovedperson. I en alder af 90 har han kun dyrket sex med ludere - og så sin rengøringskone, som han åbenbart også mente, at det var hans ret at tage. På et tidspunkt var han forlovet, men flygtede fra bryllup...