Ace Ventura - når naturen kalder (Ace Ventura - When Nature Calls)

Ace Ventura bliver sendt til Afrika for at finde en forsvunden flagermus. Her går han rundt mellem vilde dyr, afrikanere og europæiske skurke og skærer ansigter, hopper fjollet rundt og forsøger at opklare sagen. © Scope

Produktionsår 1995
Genre Komedie
Instruktør Steve Oedekerk
Medvirkende Jim Carrey, Ian McNeice, Simon Callow, Maynard Eziashi
Spilletid 95 min.
Biopremiere 25.12.1995
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Jim Carrey

Med de infantile 'Ace Ventura'-farcer skabte canadiske James Eugene Carrey sig sin egen niche, hvor han med sine spastiske tics og spændende motoriske paradokser fusionerede det platte med noget endnu plattere. Film som 'The Mask' (1994) og 'Dum og dummere' (1994) gjorde ham især populær hos det unge biografpublikum, der elskede hans overgearede,...

Anmeldere

Scope
AAAAV!

Øjeblikkets mest populære amerikanske filmkomiker Jim Carreys nye film er kommet til Danmark. Pas på!

Jim Carrey er ikke en skuespiller, han er et fænomen. Siden den første Ace Ventura-film i 1994 forvandlede ham fra en ukendt birolleskuespiller og standup-komiker til en hel industri, er der næppe mange almindelige mennesker, der ikke på en eller anden måde er kommet i berøring med hans vildt overdrevne mimik og hysteriske humor. Og siden da har verden været delt i to lejre: Dem, som synes manden er kanonmorsom, og dem, som overhovedet ikke kan se joken. Og der er ingen udsigt til, at det vil ændre sig med hans seneste succes, "Ace Ventura - Når naturen kalder", der har indspillet mange millioner dollars verden over, og som herhjemme får premiere i 37 biografer landet over. Hverken Rødding eller Thisted behøver være bange for at gå glip af de nye løjer, effektivt markedsført med en af Carreys patenterede slaglinier: Nye eventyr - nye dyr - samme frisure.

Personligt hører jeg absolut ikke til blandt de mest rabiate Carrey-hadere. F. eks. må jeg indrømme, at en film som "The Mask" har sine øjeblikke, især i den afdæmpede første halvdel. Men konfronteret med "Ace Ventura - Når naturen kalder", er det ikke muligt at mobilisere bare en anelse god vilje.

HOLD KÆFT HVOR ER DEN FILM BARE DÅRLIG! DEN ER SIMPELTHEN FORNÆRMENDE RINGE!

Så er det sagt. Det er muligt, at hardcorefans vil finde den morsom, men jeg HADER den!

At referere handlingen i filmen er et problem. Den handler om Jim Carrey, der skal finde en forsvunden stamme-helligdoms-flagermus i Afrika, inden dens forsvinden medfører stammekrig. Men handlingen hænger overhovedet ikke sammen, den er blot en undskyldning for periodevis at skifte baggrunden for filmens egentlige "aktiv": Carreys skæren grimasser, skaben sig åndssvag og hysteriske affyring af middelmådige jokes. Carreys figur fylder skærmen i samtlige halvanden time, og ingen af de andre roller påkalder sig den mindste opmærksomhed. Efter at have betalt Carreys astronomiske hyre, har der åbenbart ikke været råd til at hyre andet end ukendte B-skuespillere á la Ian McNeice, Simon Callow og Sophie Okonedo (ja - den Sophie Okonedo!).

Løb for dit liv!
Filmens humor er så infantil, at den burde være forbudt over 12 år. Det intellektuelle niveau får "Waynes World" til at minde om Tolstoj i sammenligning. Et eksempel på filmens humor er, at Carrey siger "Spank you" i stedet for "Thank you" (en joke, som bliver gentaget utallige gange i løbet af filmen). Jeg ved godt, at et millionpublikum verden over er uenig med mig, men jeg har svært ved at forestille mig, at selv 11-årige pubertetsdrenge kan grine af emner som snot, bæ, gorilla-voldtægt, onani og et mekanisk næsehorn, der føder en nøgen Jim Carrey, fordi han er kommet til at låse sig inde.

Carreys lønniveau har åbenbart også medført, at der ikke har været råd til at hyre en bedre instruktør end den debuterende Steve Oedekerk. Man er lige ved at ønske, at filmens producenter helt havde undværet. Filmen er totalt talentløst sat i scene, med dårlig klipning, dårlig persontegning, dårlig instruktion og en katastrofal mangel på evne til at fortælle de få potentielt velfungerende jokes, så de bliver formidlet til tilskueren. Til tider har man ligefrem svært ved at orientere sig, og placere personerne i forhold til hinanden. En ting som relationen mellem Carrey og aben Spike (filmens bedste skuespillerpræstation) er den rene katastrofe - aben er skiftevis til stede og fraværende uden nogen som helst konsekvens.

Hvis man elsker at se Jim Carrey skære ansigter, så er denne film perfekt, for det gør han uafbrudt, halvanden time i træk. Men ellers er det eneste gode jeg kan sige om filmen, at den heldigvis ikke er længere. Havde den varet to timer, er jeg ikke sikker på, at jeg havde overlevet.

Brugere

15/05-11...
Hvordan kan der kun gives 6 stjerner? sært....

21/06-07For Nemt
Jim er som altid mega sjov, underholdende i korte del af filmen. Men filmen mangler saft og kræft.

30/08-06Grineren
Den er bare for sjov - plat og klam til tider, men generelt rigtig sjov. Der er virkelig nogle scener, hvor man bare er ved at dø af grin!

12/02-06Olympisk
Anonym
En klassiker...

28/03-05En skuffelse.
En skuffelse, ovenpå den fantastisk sjove etter- Ace Ventura- Pet Detective. Filmen ligger efter min mening under middel.

05/01-05- Lige så sjov som den første -
Det skulle blive spændende at se, om Jim Carreys gennembrudsrolle Ace Ventura kunne stå distancen i endnu en film. Den første var uden tvivl morsom, men alligevel kunne man ikke lade være med at spekulere på, om karakteren burde slutte på toppen, fremfor at risikere at ryge ud i glemslen qua den altid svære opfølger. Heldigvis er denne 2'er undtagelsen, der bekræfter reglen.

På trods af at vi kører i den samme karrusel, formår Carrey med sit komiske talent endnu engang at underholde på et højt niveau. Der er konstant grobund for et godt grin, og kunne man lide den første af filmene, vil denne derfor ligeledes ramme plet.

Den er hverken mindre eller mere sjov end den første film - og sådan skal det vel egentlig også bare være.

20/06-04hahahahaha
Anonym
hahahahahah...... en ægte Carrey film

14/05-04sjov fortsættelse
Anonym
Ret plat fortsættelse til den sjove Ace Ventura: Pet Detective, hvor denne dog ikke kan undsige sig at have visse sjove momenter. Instruktøren Steve Oederkerk prøver her selv kræfter med tjansen som den ansvarlige (var med til at udvikle karakteren), og han klarer det da udmærket, men han har ikke haft evne til at gøre filmen og den papirtynde historie så legende og flydende som Tom Shadyac gjorde. Jim Carrey ses endnu engang i den altdominerende hovedrolle, men han virker ikke så ustyrlig og uforudsigelig, som man skulle have forventet. Der er lagt låg på hans udskejelser og det hele virker overraskende børnevenligt. Filmen kan dog anbefales med forbehold, fans af Carrey fyren vil nok blive tilfredse alligevel.

17/12-03HELT FANTASTISK
Anonym
DET EN MILEPÆL I KOMISK LATTER! DET ER HELT FANATSTISK!!! MONTY PYTON ER LIGESÅ KEDELIGT SOM AT SE MALINGEN TØRRE I FORHOLD TIL DENNE FILM. EN FED FED LATTERBOMBE... OG TIL ALLE JER DER IKKE KAN LIDE DEN SIGER JEG BARE... LOHO-SEHER! LOSER!

14/09-03HAHAhaa
Anonym
det fandme Humor Markus Rokkedahl.....You Crack me up boy...Hilarious....wooohooo...keep on the good spirit..




Fakta

Medvirkende
Ace Ventura Jim Carrey
Fulton Greenwall Ian McNeice
Vincent Cadby Simon Callow
Ouda Maynard Eziashi
Burton Quinn Bob Gunton
Wachatiprinsessen Sophie Okonedo
Den lille kriger Tommy Davidson
Hitu Adewale Akinnuoye-Agbaje
Troldmanden Wachootoo Danny D. Daniels
Wachootoohøvding Sam Motoana Phillips
Bag kameraet
Instruktion Steve Oedekerk
Produktion James G. Robinson, Jacobus Rose
Manuskript Steve Oedekerk, Jack Bernstein
Fotografi Donald E. Thorin
Klip Malcolm Campbell
Scenografi Stephen J. Lineweaver
Musik Robert Folk
Genrer og relationer
Genre Komedie
Undergenre Junglefilm, Slapstick
Nøgleord Afrika, Dyr, Privatdetektiv, Stamme
Premieredatoer
Biograf 25.12.1995
Dvd 22.06.2000
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1995
Spilletid 95 min.
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 248.802
Selskab Warner Bros., Morgan Creek Productions
Biodistributør Constantin Film

Se også...