Den Attende

Den 18. maj 1993 stemte danskerne om Maastricht-traktaten. Centreret omkring valget og begivenhederne på Nørrebro, der fulgte i kølvandet, handler “Den Attende” om tre mennesker, hvis liv tager en drastisk vending. Ulla, Michael og Jens har hver på deres måde nogle forventninger til dagen, ikke rettet mod valget, men rettet mod deres eget liv, deres karriere og familie. Ad omveje flettes deres historier sammen, og da dagen er ført til ende, har datoen fået en ganske anden betydning end den politiske. © Scope

Produktionsår 1996
Genre Drama
Instruktør Anders Rønnow Klarlund
Medvirkende Sanne Graulund, Rasmus Botoft, Niels Anders Thorn, Rebecca Sørensen
Spilletid 96 min.
Biopremiere 24.05.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Niels Anders Thorn

Niels Anders Thorn blev færdig på Skuespillerskolen i Århus i 1980, og siden har han arbejdet inden for mange forskellige genrer både på tv, teater og film. Thorn, der snart må kunne spille politimand i søvne, har man set i tv-serier som ”Edderkoppen” (2000) samt i filmene ”Blinkende lygter” (2000), ”Her i nærhed...

Anmeldere

Scope
En tilfældig dag i maj

Der er stil på drengen i Anders Rønnow Klarlunds debutfilm om menneskeskæbner på dagen for EU-afstemningen, den attende maj 1993.

I udkanten af de begivenheder, man først vil tænke på, når den attende maj 1993 bringes frem i erindringen, vendes der skæbner i tre menneskers liv. De repræsenterer den majoritet, som ikke var der, på Nørrebro ved Sankt Hans Torv. I stedet drejer de i filmen rundt om dette brændende torv som små kloder, sangeren Ulla (Sanne Graulund), sælgeren Michael (Niels Anders Thorn) og den måske gale Jens (Rasmus Botoft), mens tilfældet sender dem imod hinanden, eller til hver deres side. Under alle omstændigheder er intet som det plejer, når dagen slutter.

Filmen om %u201CDen Attende%u201D er skåret som et drama-dokumentarisk tværsnit tre forskellige steder i København. Den handler ikke direkte om valget eller om Nørrebro, men er bygget rundt om datoen, så at forventningerne omkring et Ja eller Nej til Europa påvirker de tre hovedpersoners liv. Sælgeren Michael må således se en fed kontrakt med et par italienske kunder gå i vasken, da hans to medbragte call-girls på restauranten genkendes af nogle unge KU%u2019ere, som har svært ved at styre EU-festens berusende virkning. Valgresultatet ville sikkert have gjort kontrakten umulig alligevel, men sådan går det netop ikke i denne film. Ja eller Nej, Carlsberg eller Tuborg, betyder ikke det fjerneste i denne sammenhæng.

Jens bryder ud af sin psykiatriske forvaring for at besøge sin kæreste. Med sig har han den tavse Pernille (Lotte Bergstrøm), en medpatient fra hospitalet, der svæver igennem handlingen som en hypnotiseret engel med sin Strauss-musik i Walkman%u2019en og et par rulleskøjter i nærmest organisk kontakt med fødderne. Politiet er imidlertid på sporet af de undvegne, og da parrets flugt fører dem ind i optøjerne på Nørrebro, skydes Jens i benet. 'Skyd efter benene%u2019 er vist det uforsigtige råb, som filmen gør til virkelighed.

Flugten har desværre også mere end strejfet Ullas liv. Det skulle ellers have været en festdag for hende, men midt under aftenens optræden på scenen med mikrofoner direkte ud til radioens lyttere forvandles dagen til et mareridt af et telefonopkald. Hendes datter er blevet kørt ned af en ukendt flugtbilist, nemlig Jens. På vej til hospitalet samler Ulla den sårede Jens op uden at kende til sammenhængen. Således mødes personerne her i filmen bagom det synlige. Den ene hjælper den anden på tværs af de tråde, som binder 'offer%u2019 og gerningsmand sammen.

I dagens anledning
Filmen lægger sig tæt ind under de markører, som gør dagligdagens univers genkendeligt. Radioavisen skyder sig ind, når fokus skifter imellem de tre hovedpersoner, og diverse offentlige 'kændiser%u2019 er blevet engageret til at spille sig selv, f.eks. Hans Engell og Anders Fogh Rasmussen. At spille sig selv er åbenbart en svær opgave, når man som politiker tvinges til lidt selv-refleksion.

Ellers er der masser af godt skuespil i filmen, ikke de store armbevægelser, men en stille og utilsløret realisme, som gør filmen nærværende hele vejen. At Klarlund tilhører den nye generation af instruktører bør man samtidig ikke være i tvivl om. Palle Kjærulf Schmidt er en vandkanal på Mars når Klarlund sætter filtre, lys og skæve vinkler sammen på rad og række. Der er kort sagt meget 'film%u2019 i filmen, og selvom det visse steder kan virke anstrengende, er det mit personlige indtryk, at Klarlund er sluppet godt fra sin ekspressive stil.

Samtidig er det befriende, at filmen ikke har ambitioner om at være kritisk i forhold til den attende maj. Datoen er en anledning i filmen, ikke et politisk tema, og det kunne man godt have brug for oven på undersøgelserne af undersøgelserne til under... De ved hvad jeg mener. Den vender blikket udad mod periferien, væk fra den overbelyste begivenhed, mod tre mennesker, for hvem den attende ikke var EU-valg og Nørrebro, men en fyring, en flugt og et uigenkaldeligt tab. Det er deres anledning til at huske %u201CDen Attende%u201D. Sé den - en bedre anledning findes ikke.


Fakta

Medvirkende
Ulla Sanne Graulund
Jens Rasmus Botoft
Michael Niels Anders Thorn
Sarah Rebecca Sørensen
Pernille Lotte Bergstrøm
Carsten Søren Christensen
Ebbe Finn Nielsen
Dommer Ole Ernst
Henriette Ulla Håkansson
Angelo Giorgio Giuliano
Escortpige Anne Birgitte Lind
Pia Stine Stengade
Bag kameraet
Instruktion Anders Rønnow Klarlund
Produktion Thomas Mai
Manuskript Anders Rønnow Klarlund
Fotografi Eigil Bryld
Klip Steen Schapiro
Scenografi Kristian Milsted
Musik Ander Rønnov Klarlund
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 24.05.1996
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Produktionsår 1996
Spilletid 96 min.
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 4.304
Biodistributør Warner & Metronome Film

Se også...