I filmens første scene slår myndighederne døren ind til en lejlighed i Paris, og derinde finder de liget af en ældre kvinde, smukt lagt på lit de parade på sin seng. Og derfra klipper filmen tilbage og fortæller historien om hendes sidste tid, hvor hun bliver syg og visner hen, mens hendes mand insisterer på at få hende passet i lejligheden.
”Amour” må siges at være forfatter-instruktør Michael Hanekes hidtil mest succesfulde film, eftersom den både har givet ham Guldpalmerne i Cannes og en Oscar for bedste udenlandske film. Men det er også en overraskende atypisk Haneke-film, ved at den er forholdsvis ligefrem og uden hans sædvanlige mysterier i fortællingen. Det er dog stadig tydeligt, at det er den store østrigske instruktør, som står bag, ved at kameraet bliver brugt som en slags ...