Den franske drama- og komediefilm ”De urørlige” (originalt ”The Intouchables”), som for længest solgte op imod 20 millioner biografbilletter i de franske biografer, hitter nu i Danmark - over 1 år efter den første officielle at præmiere. Og det må erkendes: franskmændene gør det godt.
Frimodig fyr på slottet
Når den næsten 2 meter høje afrikanske indvandrer, Driss, spankulerer ind på et prestigefyldt, top-luksuriøst palæ, gør han det med største frimodighed, fuldt overlæg og flabet attitude. Ikke med ambitioner om at få et job, rigdom eller magt som ansøgerne omkring ham – næ, han skal bare have en underskrift så han kan få sin bistandshjælp. Driss’ totale modsætning er tilfældigvis ejeren af dette overdådige hjem, nemlig den tidligere adrenalinsøgende rigmand Phillippe, som blev lam...