Sommeren (Sommaren)

Torun Halberg (Gunilla Röör) er med sønnerne Sebastian og Melker (Christopher Järredal-Antoniou og Markus Johansson) og søsteren Ellen (Lena Nilsson) på sommerferie på Skagen. Torun har lagt sig på værelset, mens Ellen og drengene hygger sig på stranden. Hun vækkes med en besked om en ulykke. På stranden ligger Ellen bevidstløs og Torun kan kun finde Sebastian. Melker er druknet. Det følgende år følger vi Torun og hendes familie gennem sorgens forskellige faser. © Scope

Produktionsår 1995
Genre Drama
Instruktør Kristian Petri
Medvirkende Gunilla Röör, Samuel Fröler, Christopher Järredal-Antoniou, Markus Johansson
Spilletid 112 min.
Biopremiere 22.11.1996
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
Sorgens År

Kristian Petris debutspillefilm "Sommeren" er et vedkommende og rørende studie af sorgens faser.

Lyset og havet efterlader ingen tvivl om, at vi befinder os på Skagen. Bølgerne slår roligt og med bemærkelsesværdig stædighed op på stranden. Solen står højt på himlen, og dens varme stråler kærtegner den unge kvinde og de to små drenge, som hygger sig i sandet. På hotelværelset lægger en lidt ældre kvinde, drengenes mor, sig til hvile. Stemningen er afslappet og kameraets langsomme tempo forvisser os om, at sommerferien er igang og at den ene dovne dag afløser den næste. Da bølgerne tiltager i styrke og det mørkner, ved vi at det i bogstaveligeste forstand trækker op. Kameraet dvæler længe ved drengen Melke og uden at et ord er sagt, kender vi den nært forestående ulykke.

Fire årstider
Ja, Melke drukner og på sin vis starter "Sommeren" først sin beretning hér. Alt går i stå og samtidig sættes himmel og hav i bevægelse. Torun, drengenes mor, er filmens hovedperson og i det følgende år gennemlever vi i afsnit, svarene til årstiderne, de faser i sorgen hun må igennem. Altoverskyggende er Toruns figur nu ikke, og børnenes far, Mikael, er vigtig som offer for Toruns ofte egocentrerede og grænsesøgende opførsel. I filmens start, lige efter ulykken, kontaktes Mikael på sit job i Sverige, og før han modtager nyheden får han med forbløffende afdæmpet symbolik en splint i fingeren. Den gæve nordjyske taxichauffør udtaler uvidende, at "her skal han nok få det rart". I filmens ånd forbliver Mikael tavs, og der er jo vitterlig heller ikke meget at sige om den sag. Dette er med andre ord den gennemgående stemning og ganske problematik i "Sommeren", som er Kristian Petri´s mesterlige debutspillefilm.

Petri's psykologiske indsigt er enorm, og måden hvorpå han graver sig ind bag facaden af den tragedie-ramte familie, holder tilskueren fuldstændig fangen. Tilbage i Sverige må livet nemlig fortsætte - også selvom ulykken har sat en lavine af frustationer, tanker og fortrængte problemer igang. Torun og Mikaels samlivsproblemer kommer op til overfladen, Torun og søsteren Ellens forhold bliver ikke mindre skyldbetynget efter ulykken. Og Torun skal virkelig langt ud, i øvrigt en af filmens stærkeste scener fra en snusket natklub med en suspekt ejer, med forkærlighed for selv at filme porno, før hun kan vende tilbage til både fornuften, livet og familien.

"Sommeren" er en stærk skildring, fortalt med klippefast ro. Lange kameraindstilninger og smygende panoreringer kæler for personer og rum. Vi kommer under huden på denne familie og får adgang til deres detaljeret beskrevne miljø. "Sommeren" er nok barsk, men den forløsende slutning giver tilskueren modet tilbage. En perle!


Fakta

Medvirkende
Torun Gunilla Röör
Mikael Samuel Fröler
Sebastian Christopher Järredal-Antoniou
Melker Markus Johansson
Ellen Lena Nilsson
Hildur Jane Friedmann
Rolf Hagberg Allan Svensson
Alexander Peter L. Abrahamsson
Erik Leif Andrée
Iris Axelle Axell
Leffe Robert Blom
Flemming Jesper Christensen
John Hahn-Petersen
Bag kameraet
Instruktion Kristian Petri
Produktion Thomas Gammeltoft, Christer Nilson
Manuskript Stig Björkman, Stig Larsson, Kristian Petri
Fotografi Stefan Kullänger
Klip Lasse Summanen
Scenografi Charles Koroly
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 22.11.1996
Øvrige oplysninger
Land Sverige
Produktionsår 1995
Spilletid 112 min.
Solgte billetter 7.141
Selskab Nordisk Film & TV-Fond, Svenska Filminstitutet (SFI), FilmTeknik
Biodistributør Øst for Paradis

Se også...