Det store flip

Midt i 70'erne flytter Maria (Ditte Gråbøl) og Nisse (Niels Olsen) i kollektiv. De medbringer deres 16-årige søn Christoffer, der er alt andet end begejstret for at blive del af det kollektive fællesskab. På grund af hans manglende solidaritet sender kollektivisterne ham i Den Maoistiske Lørdagsskole, hvor han skal lære at bekæmpe den egentlige fjende; kapitalismen. Under en aktion for lørdagskolen bliver Christoffer mistænkt for at være bombemanden fra Høje Gladsaxe, og det får store konsekvenser. © Scope

Produktionsår 1997
Genre Komedie
Instruktør Niels Gråbøl
Medvirkende Sixten Kai Nielsen, Ditte Gråbøl, Niels Olsen, Søren Sætter-Lassen
Spilletid 85 min.
Biopremiere 02.05.1997
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Scope
Kollektiv tur-retur

"Jeg synes der en enormt fed stemning her"

Tidspunktet er midt i 70'erne. Bombemanden fra Høje Gladsaxe hærger Danmark og et sted i Nordsjælland beslutter Maria (Ditte Gråbøl) sig for at realisere sig selv og flytte i kollektiv. Hendes mand Nisse (Niels Olsen) flytter pligskyldigt med. Med sig bringer de deres søn Cristoffer (Sixten Tobias Kai Nielsen). Han er alt andet end begejstret for at flytte i kollektiv. Christoffer er 16 år og lige i den alder, hvor man synes ens forældre bare er så pinlige, men i Cristoffers tilfælde er det ikke bare noget han bilder sig ind. Hans forældre er faktisk pinlige, meget pinlige. Hans mor starter en aktionsteatergruppe og indleder et forhold til Tine (Andrea Vagn Jensen - kendt fra "Strisser på Samsø"). Hans far opsiger sit job og bygger et kuppelhus i baghaven. I kollektivet anses Cristoffer - med rette - ikke for at have fællesskabets ånd. Han bliver derfor sendt på Den Maoistiske Lørdagsskole for at lære den sande revolutionære ånd. Under en aktion i lørdagsskolens regi bliver Christoffer forvekslet med den berygtede bombemand, og det får store konsekvenser.

Den svære pubertet
Ud over alt dette skal Christoffer også kæmpe med alle de sædvanlige pubertetsproblemer, så som den første kærlighed og almindelig generthed og utilpassethed. Og egentlig er dét det filmen handler om: En dreng, der er ved at blive voksen. Den historie fortæller filmen følsomt og indlevende, godt hjulpet af fine skuespilpræstationer. Det er en kvalitet ved filmen, at den holder fast i Christoffers historie.
Som Peter Bays "Fede tider" viste, er der endeløse muligheder for at udlevere 70'ernes flippere til latter. Det gør "Det store flip" også. Den er en morsom og underholdende film, men på en relativ afdæmpet måde.

For os der tilhører samme generation som instruktøren Niels Gråbøl, er det selvfølgelig sjovt at se vores forældres generation - og egen barndom behandlet på film.
Men set i et bredere filmisk perspektiv er der ikke tale om et markant generationsskifte i dansk film. "Det store flip" indskriver sig - iøvrigt fint- i den tradition af coming-of-age-film, som bl.a. Søren Kragh-Jacobsen og Bille August har dyrket med så stor flid i dansk film.

Brugere

19/02-05Sjov perspektivering
Sjov perspektivering af en meget fri kultur, som de fleste mennesker nok er lige så skeptiske overfor som Cristoffer er, da hans forældre tvangsindlægger ham til at bo i kollektiv.

17/01-04fed film
Anonym
jeg synes det store flip er en af de bedste danske film der er lavet i nyere tid.. den slår helt klart den eneste ene, festen, blinkende lygter mm. jeg synes skuespillerne spiller vildt godt og "christoffer" sixten kai nieslen er for lækker! (ærgeligt han ikke har været med i andre film)

jeg syes også at de sange de har valgt til filmen er for fede. især "her fra hvor vi står" og "grilbaren"

og vil i så ikke lige være søde snart at sende den i tv.

ps. til mads komentar var jeg 10 da jeg så den i biografen men synes den gang filmen var både sjov og god og synes stadig den er for fed, men tror måske det har lidt at gøre med at min mor var flipper og jeg er blevet præget en del af det. grunden til mange folk synes den er dårlig er nok at de ikke ved så meget om hvordan det var i 7...

21/03-02Voksenfilm?
Anonym
Det store flip er rent faktisk både en sjov og velspillet film, men den er nok mest underholdende hvis man, modsat de fleste andre der har andmeldt den her, har overstået puberteten......Så måske skulle den være "adult rated"?

19/03-02Vi gik midt i filmen....
Anonym
Ja, vi fik gratis billeter til filmen, og vi så noget af den. Jeg blev vækket efter et kvarter, og dermed forlod biograffen..... Ja, hvorfår mon det....... Filmen er langsom, langsom mere langsom, utroligt langsom og røvkedeligt. Der sker ikke noget i den..

19/03-02det var sjovt.. ha ha
Anonym
jeg synes den var meget god. lidt grineren nogle af de episoder der var med fårne og da de skulle flytte ind der med hash kagen. faderen er også rigtig skæg..
men den er lidt for langtrukken.

19/03-02lad mig sove
Anonym
Filmen er dårlig, fordi at når skuespillerne ikke virker oplagt bliver det et dårligt skuespil de udfører, og de måder de udstiller det frie kollektiv virker overdrevet og kedeligt i længden, fordi hvem gider sidde og ryge hash dag ud og dag ind.
Filmen er langtrukken og skuespillerne er dårlige når de ikke virker motiveret. filmen er meget plat og jeg tror ikke at når mennesker gør noget de slet ikke vil så gør de det som reel ikke. Jeg ville personligt løbe hjemmfra hvis jeg var blevet tvunget til at starte i en skole hvor man lavede det de gjorde.
Jeg vil bare sige at det er en dårlig film og selvom at der er sjove sekvenser i filmen så gør det den ikke særlig god det er kun til en bundkarakter og ikke mere.

19/03-02lad mig sove
Anonym
Filmen er dårlig, fordi at når skuespillerne ikke virker oplagt bliver det et dårligt skuespil de udfører, og de måder de udstiller det frie kollektiv virker overdrevet og kedeligt i længden, fordi hvem gider sidde og ryge hash dag ud og dag ind.
Filmen er langtrukken og skuespillerne er dårlige når de ikke virker motiveret. filmen er meget plat og jeg tror ikke at når mennesker gør noget de slet ikke vil jeg ville personligt løbe hjemmfra hvis jeg var blevet tvunget til at starte i en skole hvor man lavede det de gjorde.
Jeg vil bare sige at det er en dårlig film og selvom at der er sjove sekvenser i filmen så gør det den ikke særlig god det er kun til en bundkarakter og ikke mere.

19/03-02Det store flip!
Anonym
Det er en meget sjov film med masser af mening, den er god til at fortælle om 60´er tiden og om hvordan folk gerne ville være frie og have lov til at gå nøgne rundt, men også om dem som ikke gad alt det Hippie "lort". det er godt at man følger Kristoffer og hans måde at starte på den nye skole og lige pludselig skulle dele værelse med en. Jeg syntes at det er en god film at vise for unge så de og så kan få et Hippiernes måde at leve på.
Selv suntes jeg at det er en film som skal ses, dog kun en gang. Den er sjov, men man kan kun grine af den første gang man ser den.

19/03-02Halv stinkende komedie
Anonym
Filmen er et fantastisk grin, men når det kommer til handlingen siger jeg bare gab. Rollebesætningen er ellers stor, med navne som Niels Olsen, Peter Frödin og mange flere. Filmen viser da noget om kollektivet, og det viser da også et realistisk billede af, hvodan det så ud i starten af 70érne. Skuespillernes præstationer er nogenlunde, der ikke nogen som skinder helt igennem eller falder tilbage. Der er en masse autentiske ting i som telefonboks bombemanden og en masse andet.

19/03-02Kollektiv?
Anonym
Hva - øhh... kommer I fra et kollektiv?




Fakta

Medvirkende
Cristoffer Sixten Kai Nielsen
Maria Ditte Gråbøl
Nisse Niels Olsen
Svend Erik Søren Sætter-Lassen
Ingerlaise Dea Fog
Tine Andrea Vagn Jensen
Julie Mira Wanting
Aksel Anders Nyborg
Palle Peter Frödin
Tønnes Jens Wiberg Lindrup
Bag kameraet
Instruktion Niels Gråbøl
Produktion Per Holst
Manuskript Per Daumiller, Niels Gråbøl
Fotografi Anthony Dod Mantle
Klip Jacob Thuesen
Scenografi Peter de Neergaard
Musik Nikolaj Egelund
Genrer og relationer
Genre Komedie
Premieredatoer
Biograf 02.05.1997
Øvrige oplysninger
Land Danmark
Produktionsår 1997
Spilletid 85 min.
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Solgte billetter 249.952
Selskab Per Holst Filmproduktion
Biodistributør Nordisk Film

Se også...