Paradis: Kærlighed (Paradies: Liebe)

Den 50-årige østriger Teresa tager med sine veninder på tropeferie i Kenya. Målet med rejsen er ikke at nedlægge dyr på savannen, men derimod at lade sig forføre af de lokale strandløver. De blege, overvægtige kvinder længes efter romantiske eventyr, der får dem til at føle sig attraktive. De smukke, unge afrikanske mænd mangler penge til deres syge "familier". Noget for noget ... © Scope

Produktionsår 2012
Genre Drama
Instruktør Ulrich Seidl
Medvirkende Margarete Tiesel, Peter Kazungu, Inge Maux, Dunja Sowinetz
Spilletid 120 min.
Biopremiere 16.05.2013
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Politiken
"...en måde både skøn og skamløst underholdende i sin nådesløse menneskelige striptease og den hudnære æstetik i en ekstremt kropslig film."

Berlingske Tidende
"...en rå og forstemmende, men også vigtig og vedkommende skildring af sex-turisme set med kvindeligt fortegn, der ikke er set bedre siden Laurent Cantets »Vers le Syd« fra 2005."

Jyllands-Posten
"Det er nådesløst. Flere gange tager man sig i at ønske, at Seidl ville klippe, dreje kameraet væk eller bare tilte det en lille smule, for at skåne publikum for de bizarre optrin. Men den konsekvente stil er netop det, der gør filmen æstetisk såvel som psykologisk interessant."

Information
"Som sin kollega, landsmand og medrevser Michael Haneke mestrer Seidl det lange take og det klinisk registrerende kamera. Samtidig virker en stor del af filmen improviseret, og skildringen af feriestedet uddybes fermt ved en vekslen mellem afstressende billedkompositioner og hektiske konfrontationsscener."

Ekstra Bladet
"Seidl kunne også snildt have skåret en halv time af spilletiden, uden at nogen pointer var gået tabt, men bortset fra det er ' Paradis kærlighed' et stærkt anbefalelsesværdigt, nøgternt registrerende blik ind i den menneskelige jagt på lykken."

Cinemazone
"Man fornemmer, at Seidl med den samlede Paradis-trilogi er på vej til at levere sit eget hovedværk – med Paradis: Kærlighed lægger sikkert fra land."

Ekko
"Det er en vildt hensynsløs film om sex-hungrende kvinder, der helt utvungent byder deres kroppe til med både hængepatter, hængevom og hængerøv, et syn man virkelig ikke er forvænt med for åbent kamera."

Brugere

18/08-16Syndig Natbio. 2
DR K har på det seneste kørt en ugentligt film med erotiske temaer. De fleste er film som mange har set - denne var dog en undtagelse, for mig.

Emnet; Ældre mennesker afsted på sexturisme lød på forhånd frastødende. Men at det var kvinder som købte mænd er alligevel så lidt belyst, at det virkede som en interessant vinkel.
Desværre virker filmen ret konstrueret, hvilket i sig selv ikke er mærkeligt. Pointen er selvfølgelig at der ikke følger ægte kærlighed med.

Men det er pænt grænseoverskridende at se 3-4 halv - og helnøgne kvinder + 100 kg, kravle rundt på en nøgen mand i håbet om at få ham i den rette stemning.

Modigt af Ulrich Seidl - og meget modigt af de medvirkende kvinder, som i den grad har smidt alle hæmninger og fordomme.
Filmen er første del af en triologi, som jeg...

07/07-13Grotesk striptease i jagten på lykke
Hos de fleste fremkalder ordet 'sexturisme' nok billeder af midaldrende mænd, der tager til Thailand eller andre steder med sex billigt til salg. Men den østrigske forfatter-instruktør Ulrich Seidl tager udgangspunkt i en mindre kendt variant af sexturisme i første del af sin Paradis-trilogi. Her er hovedpersonen, Teresa, nemlig en fraskilt østrigsk kvinde omkring 50, der tager på ferie i Kenya, fordi en veninde har fortalt hende om stedets velsignelser. De villige unge sorte mænd.

Det meste af handlingen i "Paradis: Kærlighed" er derfor et grotesk skuespil. For Teresa er egentlig i Kenya for at finde kærlighed og opmærksomhed efter at have levet resten af sit liv på sin mands præmisser. Derfor tror hun på de unge mænd, som siger, at de elsker hende - og får en tilsvarende brat opvågn...


Fakta

Medvirkende
Teresa Margarete Tiesel
Munga Peter Kazungu
Teresas veninde Inge Maux
Kvindelig turist Dunja Sowinetz
Kvindelig turist Helen Brugat
Gabriel Gabriel Mwarua
Salama Carlos Mkutano
Strandløve Josphat Hamisi
Bag kameraet
Instruktion Ulrich Seidl
Produktion Philippe Bober, Christine Ruppert, Ulrich Seidl
Manuskript Ulrich Seidl, Veronika Franz
Fotografi Edward Lachman, Wolfgang Thaler
Klip Christof Schertenleib
Scenografi Andreas Donhauser, Renate Martin
Genrer og relationer
Genre Drama
Nøgleord Trilogi
Relaterede film Paradis: Tro, Paradis: Håb
Premieredatoer
Biograf 16.05.2013
Øvrige oplysninger
Alternativ titel Paradise: Love
Land Frankrig, Tyskland, Østrig
Sprog Tysk
Produktionsår 2012
Spilletid 120 min.
Trailer Eksternt site
Selskab Tatfilm, Société Parisienne de Production, Ulrich Seidl Film Produktion GmbH
Biodistributør Øst for Paradis

Se også...