En verden udenfor (The Shawshank Redemption)

I 1946 bliver bankmanden Andy Dufresne dømt for mordene på sin kone og hendes elsker - og have i fængslet Shawshank. Andys flair for tal giver ham med tiden en særlig positition, da hans evner kan bruges af den korrupte fængselsdirektør. Da en nyindsat fange viser sig at have oplysninger, der kan bevise Andys uskyld, må inspektøren tage drastiske skridt for at holde sit svindelnummer skjult. © Scope

Produktionsår 1994
Genre Drama
Instruktør Frank Darabont
Medvirkende Tim Robbins, Morgan Freeman, Bob Gunton, William Sadler
Spilletid 142 min.
Biopremiere 28.04.1995
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Frank Darabont

(INSTRUKTØR)
"If it ain't broke, don't fix it", sagde instruktøren Frank Darabont angiveligt til sig selv, mens han forberedte efterfølgeren til 'En verden udenfor' (1994). I hvert fald lod han i sin anden spillefilm 'Den grønne mil' (1999) igen handlingen foregå i verdenen indenfor fængselsmurerne og igen baseret på en historie af Stephen King. Darabont ...

Anmeldere

Scope
Man kan aldrig undslippe Hollywood
- Med mindre man hedder Tim Robbins

Det mest bemærkelsesværdige ved Frank Darabonts film, der handler om, hvordan man slipper ud af et korrupt fængsel, er den præstation, der leveres af skuespilleren Tim Robbins. Det er nemlig stort set udelukkende ham, der holder filmens rallende åndedrag igang. Resten af filmens ingredienser - både billederne, symbolerne, skuespillerne og til dels også manuskriptforfatterens arbejde - bliver aldrig mere end kliché. På anden side er netop dét med til at give filmen et bare nogenlunde realistisk præg.

Problemet er selvfølgelig stadig, at når man faktisk er ved at kvæles mens man føres gennem fangernes stiliserede hverdag, så er det mere på grund af overfloden af klæbrig, lyserød glasur og fedtede stereotyper, end det er på grund af et egentligt forsøg på realistisk at fremstille miljøet i et fængsel.

Filmens plot passer på den måde fint, fordi det er en klassiker fra den sensationelle skuffe: En bankmand, Andy Dufresne (spillet af Tim Robbins), dømmes for et dobbeltmord, han ikke har begået. Han bliver derefter smidt i brummen for at afsone en fængselsstraf - på dobbelt livstid. I fængslet har han det selvsagt hårdt. Han bliver voldtaget og tævet af fængslets homoseksuelle "sisters", arbejder dag ud og dag ind i fængslets møgbeskidte vaskeri og han får oven i købet serveret mad med mider i.

Sådan går de første par år. Så en dag begynder det langsomt at lysne. Først og fremmest, fordi Andy møder Red, der spilles (til tider helt halvgodt) af Morgan Freeman. Red er manden, der kan skaffe alt: Smøger, sprut, hash... Ja, en dag skaffer han sågar skuespillerinden Rita Hayworth.

Da Red skaffer Andy en lille hakke, bliver de to venner. Hakken er imidlertid så lille at det vil tage en mand "600 år at grave sig ud" af fængslet med den, så den mulighed kan Andy altså godt glemme med det samme. Det vigtige ved den scene er tilsyneladende mere, at venskabet nu er igang, og at skildringen af relationen mellem Andy og Red, nu skal være filmens egentligt bærende omdrejningspunkt.

Det lykkes da også for tilskueren at skimte en god historie mellem alle de klistrede og nogen gange ligefrem patetiske pasticher af livet i fængslet. Men filmens mest spændende spor fører et helt andet sted hen. Andy er nemlig fangen, der ikke hører til i fængslet. Han er et både klogt, etisk og venligt menneske. Og det er gennem dette billede af hovedpersonen, at filmen vinder en anelse interesse. Sagen er, at filmen totalt mangler nutidens ellers ulideligt udbredte politiske korrekthed: Den fange, der faktisk har dræbt et andet menneske, er neger. De allermest umenneskelige mennesker i hele fængslet - er fisseletteagtige bøsser. Og Andy, der jo er blevet udsat for et justitsmord? Jo, den er god nok. Han er skam både hvid, rig, smuk - og meget veluddannet.

Nu kunne man så mene, at det i sig selv er politisk korrekt. Og det ville det også være, hvis han gik i hundene i fængslet. Men det gør han faktisk ikke, for det er netop gennem disse kvaliteter, at han når meget langt. I sidste ende helt ud af Shawshank...

Andy er nemlig god til tal, og han bliver inden længe fængselsinspektørens "pet", der dagen lang sidder og hvidvasker pengene fra inspektørens omsiggribende korruption. Det er på den ene side godt, fordi det lader ham nyde en særstatus i fængslet. På den anden side betyder det desværre, at han efterhånden bliver uundværlig - og kommer til at vide lidt for meget om inspektørens økonomiske kriminalitet.

Det sidste er især ærgerligt, fordi han på et tidspunkt møder en medfange, der kan bevise hans uskyld. Medfangen dør - ganske som forventet. Og hvad gør helten så?

Det mest forudsigelige, faktisk. Men netop fordi det er så forudsigeligt - man har jo allerede i filmens begyndelse fået det penslet ud på widescreen - så virker det så overraskende. Han kan da ikke... Men jo. Han gør det faktisk, og han gør det gudhjælpemig også på den måde, der var så indlysende, at det ikke burde være muligt.

Filmen er ikke den bedste, der nogensinde er blevet hevet hjem til Danmark. Der er for mange højtravende panoreringer, alt for lidt originalitet i historien og Freemans voice-over, der fungerer som fortællerinstans i filmen, er decideret forstyrrende og overmættet ("some birds are simply made to fly...").

Til gengæld skal Robbins have en stor applaus: Han alene gør filmen seværdig, fordi han spiller både overbevisende og troværdigt. Han undslipper som den eneste filmens mest skrækindjagende fængsel. Nemlig Hollywood.

Brugere

11/05-11Det kan ikke passe!
Det kan ikke passe at denne film ikke er på top 100 her på scope?

26/03-11Legende film! 1
Filmen er den bedste film efter min smag!
Den har en fed historie, og viser at med håb, kan man komme langt!

Ville ønske der var flere af disse legende film...

08/06-10The Shawshank Redemption 2

08/08-09er der nogen, der kender til den opera, der blev spillet under fangernes gårtur ? 1
ja-det var det eneste..

14/06-09Komplot fra det ydre rum 6
Ja det er den eneste forklaring på denne films popularitet.

11/06-09Nr 1 på IMDB's Top 250 29
Denne film plejer at ligge som nummer 2 på imdb's liste over verdens 250 bedste film. Dette bliver også nævnt adskillige gange herinde på Scope men her for nylig så jeg at den nu ligger på førstepladsen. Den eneste film som gik for at være bedre end den var The Godfather men nu har de byttet plads. Jeg har læst at der er flere herinde som ikke synes at den fortjener at ligge som nr. 2 men jeg har nu intet imod at den ligger som nr 1. The Shawshank Redemption, Saw og The Perfect Storm er de bedste film jeg nogensinde har set så jeg synes at den fortjener den nye placering.

29/05-09Uden tvilv et mesterværk
To utroligt velspillende klasse skuespillere leverer endnu en gang en top præstion. Meget kan man sige om denne film, men at den er et mestværk kan man ikke tage fra den.

11/12-07Yndlings
Det her er min yndlingsfilm. Den er virkelig fantastisk og en man bare skal se!

04/06-07Sentimentalitet?
Til Frederik

Du skriver, at den er sentimental sine steder. Det kan jeg ikke genkende. At der er følelser i en film, og at der er emotionelle scener, gør ikke i sig selv det til en sentimental film.

En "sentimental" film er en film der UDELUKKENDE og/eller i nærmest overdreven grad dvæler ved nogle følelser, triste eller romantiske.

At Morgan Freeman's figur er ved at have mistet al håb og alle illusioner (og derfor taler i en vred og ligeglad tone til den komité der skal bedømme om han skal prøveløslades), betyder at vi som publikum oplever en glædelig forløsning sammen med ham, da han genvinder håbet og livsglæden og troen på en fremtid med frihed, og selvfølgelig er der følelser i dette.

Uden denne slutning mister filmen sin berettigelse, som netop er en uventet slutning, ...

04/06-07Fed nok
Filmen er faktisk utrolig medrivende af den simple årsag, at historien holder, men dog er den også en knivspids for amerikansk på den desværre lidt for kliuchéprægede og sentimentale facon! Specielt når Morgan Freeman kigger lidt tomt frem for sig og siger:
"Well... Some birds are just made for flying..."

Men okay... La' den flippe så la' den!
Det er sgu okay!




Fakta

Medvirkende
Andy Dufresne Tim Robbins
Ellis Boyd "Red" Redding Morgan Freeman
Inspektør Samuel Norton Bob Gunton
Heywood William Sadler
Kaptajn Byron Hadley Clancy Brown
Tommy Williams Gil Bellows
Bogs Diamond Mark Rolston
Brooks Hatlen James Whitmore
1946 D.A. Brooks Hatlen
Skeet Larry Brandenburg
Bag kameraet
Instruktion Frank Darabont
Produktion Niki Marvin
Manuskript Frank Darabont
Forlæg Stephen King
Fotografi Roger Deakins
Klip Richard Francis-Bruce
Scenografi Terence Marsh
Musik Thomas Newman
Genrer og relationer
Genre Drama
Undergenre Buddyfilm, Fængselfilm, Fængselsdrama
Nøgleord Uskyldig dømt
Premieredatoer
Biograf 28.04.1995
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1994
Spilletid 142 min.
Solgte billetter 45.114
Selskab Columbia Pictures, Castle Rock Entertainment
Biodistributør Sandrew Metronome

Se også...