Whiplash

19-årige Andrew Neiman går på et prestigefyldt musikkonservatorium. Han har ingen venner, for hans ambition overskygger alt: at blive en fremragende jazztrommeslager. En dag håndplukkes han til skolens elite-bigband, som den ærefrygtindgydende Terence Fletcher styrer med nådesløs kadaverdisciplin. Under enormt psysisk og fysisk pres piskes Andrew frem mod perfektionens tinder - men er det umagen værd? © Scope

Produktionsår 2014
Genre Drama
Instruktør Damien Chazelle
Medvirkende Miles Teller, J.K. Simmons, Paul Reiser, Melissa Benoist
Spilletid 106 min.
Biopremiere 19.02.2015
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Anmeldere

Politiken
"En suverænt højdramatisk fremstilling af et klassisk valg mellem toppræstationen og (resten af) livet."

Berlingske Tidende
"Scenerne i øvelokalet, virtuost orkestreret af Damien Chazelle med sved-og blodsprøjtende nærbilleder og en klipning, som ville være en actionthriller værdig, er sindbilleder på rendyrket frygt; frygt for at fejle - og frygt for det næste raseriudbrud."

Jyllands-Posten
"Hver indstilling har sit eget intense pulsslag, og man glemmer flere gange rent at trække vejret, så stærkt er filmens eget åndedræt. Så besættende er "Whiplash"."

Weekendavisen
"Som filmen skrider frem, og man indser, at dette er mere end en variation over 'Fame', bliver man draget dybt ind i forholdet. Man er spændt og engageret til det sidste."

Information
"...den er en forrygende, fysisk filmrus om musikere og musik, som samtidig handler om meget mere end jazz under det swingende soundtrack og de svedige trommesoloer."

Ekstra Bladet
"...et klokkeklart eksempel på, at man kan lave stor filmkunst ud af stort set et hvilken som helt emne, når bare talentet er stort nok. Og så er der er der tale om skuespil i spitzenklasse."

B.T.
"Trommespillet er fantastisk. Og uanset om du er til jazz eller ej, så vil filmens Stan Getz-og Duke Ellington-evergreens samt Tim Simonecs originalmusik få dig til at smile over hele femøren og få fødderne til at vippe henover biografgulvet."

Cinemazone
"Aldrig har besættelse været så tiltrækkende. Aldrig har jazz lydt så godt."

Ekko
"Det er længe siden, at jeg har set en så muskuløs, medrivende og vidunderligt virtuos film, som tilmed har noget på hjerte og et politisk ukorrekt svirp med halen."

Brugere

21/08-16Verdensklasse 4
En særdeles fremragende film, der hverken er for lang eller for kort. For mig sker det ikke tit, at en historie formår at være så medrivende, at man både sveder, bløder og græder i takt med filmens personer. Det gør Whiplash!
Den sidste time sad jeg klistret til skærmen, og ikke engang en uslukkelig tørst medført af grumme tømmermænd kunne få mig til at trykke på pauseknappen for at gå i køkkenet og hydrere.

Herunder ser i min analyse af filmen. Jeg har tænkt meget over den, og sidder stadig med en følelse af, at der er noget jeg ikke ser. Anyway, here it comes.

SPOILERS

Det var først da filmen var slut, og oplevelsen havde lagt sig lidt, at jeg rigtig begyndte at forstå vores hovedperson. Han er en ekstremt dedikeret, ubehøvlet, egoistisk, forvirret ung mand, der kun er sikk...

22/02-15Suverænt velkomponeret film om jagten på perfektion
En sjælden gang ser jeg film, som forbløffer mig med deres evne til filmisk at fortælle en historie på en måde, jeg ikke havde troet mulig. Sådan en film er "Whiplash", der er en sindssygt intens og medrivende filmoplevelse - lidt i stil med titler som "The Hurt Locker" eller "Gravity" fra de senere år. Bortset fra, at "Whiplash" handler om at spille trommer i et bigband.

Hovedpersonen er 19-årige Andrew, der spiller jazztrommer og har alle tiders naturtalent, Buddy Rich, som sit store idol. Andrew er kommet ind på ét af USA's fineste musikkonservatorier, og en drøm går i opfyldelse, da stedets mest feterede lærer, Dr. Fletcher, rekrutterer ham til sit bigband. Men den tjans viser sig at svinge mellem drøm og mareridt, for Dr. Fletcher er en benhård og totalt grænseoverskridende kapel...

21/02-15Trommer og en lektion om livet?
Min umiddelbare reaktion på filmen var forbløffelse, men efter grundige overvejelser har jeg valgt at revurdere filmen, eftersom jeg mener, at dens få mangler har afgørende betydning for filmen som helhed:

Set fra den filmiske vinkel er "Whiplash" en fremragende film: stærk klipning, godt skuespil og kanon underholdning. Sekvenserne hvor den nærmest dæmonisk onde Terence Fletcher udskælder sine hårdtarbejde elever er modbydelige, selv når han understøtter dem med en anekdote om Charlie Parkers kamp om at nå frem i jazzverdenen for mange år tilbage. Der er kort sagt ingen undskyldninger for hans adfærd over for sine elever, og enhver person med bare de mindste tanker om lærerpædagogik vil krumme tæer, når Fletcher folder sine erfarne, stokkepryglende hænder op i luften for at dirigere ...

19/02-15Dedikation, passion og en forrygende fuckfinger til middelmådigheden
Ja ja, ro på, anmeldertyper. Hvor forrygende god er det nu lige en film om en gut, der slår på tromme kan være? Virkelig fucking god. Som i fysisk, musikalsk og emotionelt medrivende god.

Ja, så fucking god, at selv det at overvære filmens hårdprøvede trommeelev Andrew øve sig på sin lilletromme er intenst og vedkommende (anmelder-lingo in your face).

Læs evt. videre: http://filmskribenten.dk/?p=19831


Fakta

Medvirkende
Andrew Neiman Miles Teller
Terence Fletcher J.K. Simmons
Jim Neiman Paul Reiser
Nicole Melissa Benoist
Ryan Austin Stowell
Carl Tanner Nate Lang
Onkel Frank Chris Mulkey
Hr. Kramer Damon Gupton
Tante Emma Suanne Spoke
Dustin Charlie Ian
Bag kameraet
Instruktion Damien Chazelle
Produktion Jason Blum, Helen Estabrook, David Lancaster, Michel Litvak
Manuskript Damien Chazelle
Fotografi Sharone Meir
Klip Tom Cross
Scenografi Melanie Jones
Musik Justin Hurwitz
Genrer og relationer
Genre Drama
Nøgleord Jazz, Lærer-elev, Musik, Musiker, Trommeslager
Premieredatoer
Biograf 19.02.2015
Dvd 03.07.2015
Øvrige oplysninger
Land USA
Sprog Engelsk
Produktionsår 2014
Spilletid 106 min.
Trailer Eksternt site
Censur Tilladt for børn over 11 år Tilladt for børn over 11 år
Selskab Bold Films, Blumhouse Productions, Right of Way Films
Biodistributør United International Pictures
Dvd-distributør Universal/Sony Pictures

Se også...