Jeg er netop hjemvendt fra en tur til Guldkysten med det alsidige naturtalent Jakob Oftebro samt Angelo Badalamentis underskønne musik. Og lad det være sagt med det samme: Jeg er meget splittet. Der er ting, jeg er virkelig glad for - faktisk rigtig meget - men der er godt nok også ting, som halter i Daniel Denciks 'slavemareridt'. Den kan, ganske som forventet, betegnes som en drøm, der hurtigt forvandles til et mareridt. Et smukt og syret mareridt, der med sine psykedeliske sanseindtryk og symboler samt den (til tider altdominerende) atmosfæriske musik, fungerer særdeles godt sammen.
Filmen, med sin ophobning af underskønne naturbilleder, er på mange måder en krydsning mellem Apocalypse Now, hvilket der ikke lægges skjul på, og Terrence Malicks The New World. Med sin æstetiske over...
Forside
