Blue Sky

Vi befinder os i 60'ernes USA. En tid med atomprøvesprængninger, hemmelige militæroperationer og feterede filmstjerner. Major Hank Marshall (Tommy Lee Jones) trækker sin familie fra base til base. Hanks sexemmende kone Carly (Jessica Lange) sætter med manio-depressive svingninger sine omgivelser på store prøver. Da en øverstbefalende med held lægger an på hende, kommer det til at falde tilbage på Hank med uforudset kraft. Samtidig har det tophemmelige atomprojekt 'Blue Sky' nemlig givet Hank samvittighedskvaler, og han bliver offer for en militær sammensværgelse. © Scope

Produktionsår 1994
Genre Drama
Instruktør Tony Richardson
Medvirkende Tommy Lee Jones, Jessica Lange, Powers Boothe, Carrie Snodgress
Spilletid 104 min.
Biopremiere 07.07.1995
Scope-score Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Anmeldere
Brugere Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk
Din stemme Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Tommy Lee Jones

Tommy Lee Jones debuterede på Broadway i 1969 uden nogensinde at have modtaget undervisning i skuespil. Sideløbende med sin tidlige karriere på teatret optrådte han i forskellige daytime soaps. Senere er det jo gået udmærket for den seje fyr fra Texas - for eksempel fik han i 1994 en Oscar for 'Flygtningen', hvor han besvarede Harrison Fords bede...

Anmeldere

Scope
Film for voksne

"Blue Sky" er som et postkort fra 60'erne. Den er optaget i lækre, kornede pastelfarver, og den åbner med palmeskygger, der bølger henover fotografier af Marilyn Monroe. Den smukke, midaldrende kvinde Carly bladrer dovent i et filmblad. Så klippes der til en hylende radioaktiv slette, hvor dårligt beskyttede mænd arbejder i dødbringende stråling. Bagsiden af dette idylliske postkort handler om manio-depressivitet og hemmelighedskræmmeri.

Det brutale klip er essencen af "Blue Sky", som er et gribende studie af en kvindes personlighed og de samfundsmekanismer, som har skabt den. Jessica Lange fik en Oscar for at spille Carly, og hun er fænomenal. Rollen er ellers hverken skrevet eller instrueret som en talentreklame, så det kan undre, at akademiet kunne finde ud af at give hende Oscar'en (de plejer at skulle råbes op). Lange spiller med finesse, og det er en heltedåd, for rollen ligefrem indbyder til overspil.

Lange viser os en kvinde, der ikke er blevet voksen. Hendes drifter er aldrig blevet tæmmet af ansvar eller pligt, og hun svinger frit imellem ekstase og angst. Da hun en aften pludselig dukker op i hjemmet belæsset med gaver og fest, lykkes det hende at trække den nedtrykte familie op med sig.
Alligevel fornemmer man, hvor ustabil hendes glæde er, og det uden at hverken instruktør eller skuespiller falder for fristelsen til at udpensle. Senere i filmen forsøger hun at stykke en picnic sammen alene, og det ligger umærkeligt i hvert ord og bevægelse, hvor tungt ethvert ansvar tynger hende, og hvor lidt hun i virkeligheden overskuer.

For der er meget at overskue. Mediernes forenklede glimmer og pjank har bare distraheret Carly. Hendes mand, Hank (Tommy Lee Jones), er involveret i regeringens atomprøvesprængninger, og hans virkelighed kunne næppe være mere kompliceret eller alvorlig.

Man må beundre, hvor helstøbt manuskriptet er. Fortællingen om Carlys personlighed flettes uløseligt sammen med regeringens forsøg på at bortlede opmærksomhed fra dens ugerninger. Hun fremstår på én gang som produkt af og årsag til hemmelighedskræmmeriet (det er det samme tema, Tarantino kredser om: mennesker, der er produkter af mediernes forenklede verdensbillede).

Instruktøren Tony Richardson er dog ikke uden begrænsninger. Plottet er i så høj grad centreret om Jessica Langes figur, at de øvrige personer virker negligerede. Tommy Lee Jones spiller bare Tommy Lee Jones (hans speedsnakker nummer er ved at være lidt slidt) og der kommer for mange voksenord og -tanker ud af børnenes munde.

Richardson skaber en uoverskuelig verden omkring sine personer, hvilket er beundringsværdigt, men uoverskueligheden giver flere steder en utilfredsstillende dramatisk vægtning. I filmens sidste halvdel bliver nogle gevaldige plotdrejninger behandlet temmelig overfladisk, og hele projektet er ved at kæntre, da slutningen nærmest dumper ned fra himlen.

"Blue Sky" bliver i Amerika betegnet som en "smal film", hvilket betyder, at den er lavet af og for voksne mennesker. Tony Richardson og hans tre manuskriptforfattere har skabt et helstøbt karakterstudie, og man må tilgive dem, at filmen vakler lige inden lyset tændes.


Fakta

Medvirkende
Henry G. Marshall Tommy Lee Jones
Carly Marshall Jessica Lange
Vince Johnson Powers Boothe
Vera Johnson Carrie Snodgress
Alexandra Marshall Amy Locane
Glenn Johnson Chris O'Donnell
Raymond Stevens Mitch Ryan
Michael Anwalt Dale Dye
Lydia Annie Ross
Rebecca Marshall Anna Klemp
Bag kameraet
Instruktion Tony Richardson
Produktion Robert H. Solo
Manuskript Rama Laurie Stagner, Arlene Sarner, Jerry Leichtling
Fotografi Steve Yaconelli
Klip Robert K. Lambert
Scenografi Timian Alsaker
Musik Jack Nitzsche
Genrer og relationer
Genre Drama
Premieredatoer
Biograf 07.07.1995
Øvrige oplysninger
Land USA
Produktionsår 1994
Spilletid 104 min.
Solgte billetter 9.760
Selskab Orion Pictures Corporation
Biodistributør Nordisk Film
Priser Oscar 1995, Bedste kvindelige hovedrolle
Golden Globes 1995, Bedste kvindelige hovedrolle (drama)

Se også...