Jim Broadbent (Skuespil)
| Født | 25.05.1949 (Lincolnshire, England, Storbritannien) |
|---|---|
| Kendt for | Topsy-Turvy (1999) |
| Priser | Oscar 2002 (Bedste mandlige birolle), Golden Globes 2002 (Bedste mandlige birolle) |
Den alsidige karakterskuespiller Jim Broadbent har medvirket i en række af Mike Leighs film, for eksempel 'Life is Sweet'. Han skrev også Leighs meget vittige kortfilm 'A Sense of History' fra 1992.
Broadbent er et kendt ansigt fra mindre roller i store film, blandt andre 'The Crying Game' (1992), hvor han var bartender. Han har haft mere prominente roller i Shakespeare-moderniseringen 'Richard III' (1996) og familiedramaet 'Little Voice' (1998).
Hans stærkt roste portræt af librettisten William Schwenk Gilbert i Leighs 'Topsy-Turvy' (1999) er et af hans filmkarrieres foreløbige højdepunkter.


Forside

































