Walt Disney (Produktion, manuskript)
Født | 5.12.1901 (Chicago, Illinois) |
---|---|
Død | 15.12.1966 (Los Angeles) |
Kendt for | Askepot (1950) , Fantasia (1940) , Snehvide og de syv dværge (1937) , |
Priser | Cannes 1953 (Juryens grand prix) |
Efternavnet er indbegrebet familieunderholdning og samtidig hele populærkulturens mest solide varemærke. Sammen med Coca Cola og MacDonalds er Disney blevet et af de kraftigste symboler på det, som nogen kalder amerikansk kulturimperialisme. Elsket og eftertragtet verden over, men også forhadt af mange. Disneys verden er præget af optimisme og solide amerikanske middelklasseværdier. Kontoversielle synspunkter? Nej tak. Vold? No way. Sex? Uhadadada.
Efter at have tjent som ambulancefører i anden verdenskrig, begyndte Walter Elias Disney at arbejde for et reklamestudie sammen med vennen Ubi Werks i Kansas City. De begyndte snart at lave korte animerede reklamer, Laugh-O-Grams, der blev solgt til en lokal biograf.
Efter at have forsøgt selv at lave film uden succes, tog Disney, Werks og dennes bror Roy til Hollywood for at producere en række film med figuren Alice. Dise film kombinerede animation og realfilm.
Det store gennembrud kom med filmen ”Steamboat Willie” (1928) og den nye figur Mickey Mouse - den første tegnefilm med lyd. Hermed var Disneys navn placeret på filmens landkort. Næste projekt var ”Silly Symphonies”, en række film, hvor figurernes bevægelser var synkroniserede til musikken på lydsporet. Succesen var overvældende og firmaet ekspanderede kraftigt og var hele tiden på forkant med tekniske innovationer.
I begyndelsen af 1930'erne kom en lang række nye figurer til, for eksempel Pluto, Fedtmule, Anders And og Minnie Mouse. Den næste milepæl var ”Snehvide og de syv dværge” (1937), verdens første animationsfilm i spillefilmslængde. Det var et ambitiøst og vovet projekt, men blev en kæmpesucces.
I den følgende 30 år blev det til endnu en håndfuld klassikere i spillefilmslængde, blandt andet ”Pinocchio” (1940), ”Dumbo” (1941), ”Bambi” (1941), ”Askepot” (1950), ”Peter Pan” (1953) og Junglebogen (1967). ”Fantasia” (1940) var Disneys mest atypiske og ambitiøse projekt. Kombinationen af klassisk musik og korte eksperimenterende animationsfilm blev et flop ved premieren, men filmen har siden opnået klassikerstatus.
Disney var kendt som en autoritær leder og i begyndelsen af 1940'ernes blev han forladt af en stor del af sine medarbejdere, der gik i protest mod hans ledelse. I 1950'erne blev forretningen udvidet med realfilm og kombineret animation og realfilm. Han dannede desuden sit eget distributionsselskab, Buena Vista, og en lavede et tv-program, der fortsatte i forskellige varianter i 30 år.
I 1955 åbnede forlystelsesparken Disneyland, der optog ham resten af livet. Parken fik siden aflæggere i Florida, Japan og Frankrig.
En stor del af Disneyimperiet bygger på en effektiv udnyttelse af merchandise, legetøj og alle tænkelige spin-off-muligheder i forbindelse med Disneys mange figurer. Den udvikling har i høj grad været styret af Walts bror Roy E. Disney.
Disney-selskabet har fortsat sin produktion af tegnefilm og underholdning siden grundlæggerens død og har fået en voldsom renæssance i 1990'erne med film som ”Skønheden og udyret” (1991) og ”Løvernes konge” (1994).
Walt Disney døde af lungekræft i 1966.
![]() Junglebogen Produktion 1967 ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() Junglebogen - Org.vers. Produktion 1967 ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() Mary Poppins Produktion 1964 ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() Hund og hund imellem Produktion 1961 ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() Lady og vagabonden Produktion 1955 ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() Alice i Eventyrland Produktion 1951 ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() Alice I Eventyrland - Org.Vers. Produktion 1951 ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() Askepot Produktion 1950 ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() Askepot - Org.vers. Produktion, Manuskript 1950 ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() Bambi Produktion 1942 ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() Bambi - Org.vers. Produktion 1942 ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() Dumbo Produktion 1941 ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() Dumbo - Org.Vers. Produktion 1941 ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() Fantasia Produktion 1940 ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() Pinocchio Produktion 1940 ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() Pinocchio - Org.vers. Produktion 1940 ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() Snehvide og de syv dværge Produktion 1937 ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() Snehvide og de syv dværge - Org.V... Produktion 1937 ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |