Laurits Munch-Petersen

Laurits Munch-Petersen spillefilmsdebutterede i 2005 med action-dramaet 'Ambulancen'. I hovedrollerne ses Thomas Bo Larsen og Paw Henriksen som brødrene Tim og Frank, der kludrer alvorligt i et fosøg på at røve en bank. Filmen udspiller sig i realtid i og omkring det køretøj, der har givet den navn.

Efter at have afsluttet sin uddannelse på Den Danske Filmskoles instruktørlinie i 2003 med afgansfilmen
'Mellem os', måtte han tilbringe en tid med at gøre plads på sin kaminhylde. Filmen viste sig nemlig at blive den mest prisvindende afgangsfilm nogensinde (13 stykker) og til disse hører en Student Oscar.

Biografgængere med en god hukommelse vil måske kunne huske en kort reklamefilm for Film Guide om en flue der angriber en vred mand i en 2CV. Gæt hvem der har lavet den?

Laurits har endvidere signeret videoen til Tobias Triers 'Drak af din kop' og den 15-minutter lange dokumentarfilm 'Forestil Dig' om Karen Blixen med fokus på filmatieringerne af hendes historier. Filmen er lavet til Karen Blixen Museuet i Rungstedlund.

I begyndelsen af 1990erne arbejdede Laurits i skulptøren Bjørn Nørgaards atelier i 16 måneder.

Læs mere på Laurits' hjemmeside
Født
19/07-1973 København, Danmark
< 1 >