Visning: Billed Kombineret Tekst

Lars von Trier (Skuespil, instruktion, manuskript, fotog...)

Født 30.4.1956 (København, Sjælland, Danmark)
Kendt for Dancer in the Dark (2000) , Breaking the Waves (1996) , Riget (tv-serie, 1994)
Priser Robert 2010 (Årets instruktør), Bodil 2004 (Bedste danske film), Robert 2004 (Årets bedste manus), Cannes 2000 (De Gyldne Palmer), Robert 1997 (Årets danske spillefilm), » Se alle priser

Dansk films særling Lars von Trier, hvis kunstneriske anerkendelse kun overgås af hans fobier, er lige så stille blevet hele Danmarks foretrukne excentriker, der pryder Ekstra Bladets forside oftere end fodboldlandsholdet.

Siden midten af 1980'erne har han udfordret de gængse forestillinger om, hvad film er, og hvordan de kan og skal se ud. Fra begyndelsen af sin karriere er han konsekvent gået imod alt, hvad der har været normen inden for dansk film. Hans film tager udgangspunkt i film som medie og genre, frem for den grå danske hverdag. Ofte er hans film blevet beskyldt for at være sygeligt manipulerende, og især hans tidligere film er kendetegnet ved en morbid humor.

Helt fra begyndelsen har hans film været domineret af systemer og regler, både æstetisk og indholdsmæssigt. Han har til stadighed eksperimenteret med mediets tekniske muligheder og udfordret snart sagt alle tænkelige konventioner.

Efter afgang fra Den Danske Filmskoles instruktørlinie i 1982 med kortfilmen 'Befrielsesbilleder' gik von Trier straks i gang med sin første spillefilm, 'Forbrydelsens Element' (1984). Det er en slags parafrase om seriemorder-genren henlagt til en ubestemmeligt sted i Europa præget af forfald og undergang indhyllet i et evigt mørke. Billedsiden var optaget i sort/hvid og blev i postproduktionen kopieret til farvefilm så den fremstod i gullige gustne nuancer.

Med metafilmen 'Epidemic' (1988) tog von Trier forskud på dogme-manifestet. Det var hans ambition at bevise, at det var muligt at lave en spillefilm for en million kroner. Således blev budgettet en del af filmens æstetiske projekt, hvor mange scener blev improviseret foran et ubemandet kamera.

'Europa' (1991) var til gengæld en international produktion med et budget på 27 millioner. Selvom der stadigvæk var tale om en eksperimenterende arthouse-film, så var den lettere tilgængelig end de to tidligere og havde endog en kærlighedshistorie som en del af handlingen. Filmen blev produceret af Peter Aalbæk Jensen og markerede begyndelsen på deres samarbejde. Von Triers tre første film udgør tilsammen en trilogi med titlen 'Europa'.

I 1991 påbegyndte von Trier det gådefulde projekt 'Dimension' sammen med Niels Vørsel. Efter planen skal der optages omkring tre minutter spilletid i de efterfølgende 30 år og filmen har planlagt premiere den 30. april 2024.

Den okkulte hospitals-soap og tv-serie 'Riget' (1994) blev Lars von Triers store folkelige gennembrud. Med en blanding af gys og sort humor skildres livets gang på Rigshospitalet i København med intriger, mord, lægesjusk, hospitalsbureaukrati og jalousi.

I modsætning til von Triers tidligere film ser man i serien et stort galleri af farverige personer. Serien blev optaget med håndholdt kamera og brug af eksisterende lyssætning, og den fremstår i kornede billeder med en uortodoks klippestil.

Morten Arnfred var medinstruktør af alle afsnit i serien. På rollelisten finder man et utal af Danmarks bedste skuespillere, samt svenske Ernst Hugo Järegård.

Serien fortsatte tre år senere under titlen 'Riget 2', Både 'Riget' og 'Riget 2' foreligger i en tv-udgave på fire episoder og en biografversion. Oprindeligt var det planen at serien skulle afsluttes med fem yderligere afsnit.

I 1992 grundlagde von Trier sammen med Erik Aalbæk Jensen selskabet Zentopa. Op gennem 1990’erne har Zentropa etableret sig som et kreativt centrum i dansk film. Tre år senere lancerede han sammen med Thomas Vinterberg et kunstnerisk kyskhedsløfte under navnet Dogme 95. Det består af ti regler, der skal frigøre filmen fra veletablerede tekniske og æstetiske hjælpemidler. Ifølge reglerne skal en film optages på location, uden brug af rekvisitter, med håndholdt kamera og uden lyssætning.

Melodramaet 'Breaking the Waves' (1996) modtog en syndflod af roser og priser verden over og blev von Triers internationale gennembrud. Historien er henlagt til et afsides lille, men stærkt religiøst samfund i det nordlige Skotland i begyndelsen af 1970'erne. Stellan Skarsgård spiller borebissen Jan, der bliver gift med den enfoldige Bess, spillet af Emily Watson. Da han bliver lam efter en ulykke på en boreplatform, beder han hende om at tage elskere, hvilket fører til udstødelse i det lille samfund. Filmen er optaget i Cinemascope-format med håndholdt kamera. Filmen er første del af von Triers såkaldte Guldhjerte-trilogi.

Herefter fulgte det kontroversielle ensembledrama 'Idioterne' (1998), der samtidig var den anden film produceret efter Dogme 95-opskriften. Den skildrer et kollektiv af unge mennesker, der udfordrer deres egne og det omkringliggende samfund ved at opføre sig som mentalt retarderede.

Den ambitiøse musicaltragedie 'Dancer in the Dark' (2000) havde sangerinden Björk i hovedrollen. Hun spiller Selma, en fattig tjekkisk immigrant og alenemor i 1930’ernes USA, der kæmper indædt for at skaffe penge til sin søns øjenoperation inden hun selv mister synet.

Mødet mellem den islandske sangerinde og den danske instruktør gav anledning til store sammenstød, der ofte fandt vej til aviserne forsider. Parret var dog tilsyneladende forsonet ved verdenspremieren i Cannes om end Björk skal have udtalt, at hun aldrig mere vil optræde som skuespiller. Filmen modtog De gyldne Palmer i Cannes, mens Björk tog prisen som bedste skuespiller.

Nicole Kidman har hovedrollen i det tre timer lange drama Dogville, der fik premiere ved Cannes-festivalen 2003. Filmen var længe storfavorit, men fik ingen palmer. Filmen skildrer en unge kvinde, der søger tilflugt i en lille landsby ved Rocky Mountains i 1930ernes USA. Filmen udmærker sig ved i at være indspillet på en bar scene, hvor huse og andre objekter er angivet med kridtstreger.

I løbet af sin karriere har von Trier lavet en række reklamefilm og musikvideoer. Til de mest kendte hører reklamefilmen Sauna, hvor en mandlig saunagæst ved hjælp af Ekstra Bladet forsøger at skjule, at han har beluret kvindeafdelingen.

Lars von Trier har udviklet konceptet til de alternative talk-show-programmer 'Lærerværelset' og 'Maraton'. Han realiserede i 1996 sammen med Vørsel projektet 'Psykomobile#1: Verdensuret' , der kan beskrives som en blanding af improviseret totalteater og installation. 53 skuespillere improviserede efter fastlagte retningslinier en handling i 19 forskellige rum i Kunstforeningen i København. Skuespillerne optrådte tre timer hver dag i to måneder. Hele balladen blev instrueret af Morten Arnfred.

Ved årtusindskiftet instruerede von Trier Charlotte Sachs Bostrup i rollen som Lise i dogmebrødrenes improviserede tv-drama 'D-Dag'. Handlingen udspiller sig i realtid, hvor fire skuespillere instrueres af hver deres instruktør. Eksperimentet sendtes på samme tid i forskellige dele på danske tv-stationer.

Som 10-årig fik Trier et smalfilmkamera og han begyndte snart ar lave kortfilm. Den unge Trier fik som 12-årig sin debut som skuespiller med hovedrollen i ungdomsserien 'Hemmelig sommer' (1969). Seriens fire afsnit blev instrueret af Thomas Winding for Danmarks Radio.

dogme95



Nymphomaniac
Instruktion, Manuskript
2013
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Nymphomaniac: Director's Cut
Instruktion, Manuskript
2013
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Melancholia
Manuskript, Instruktion
2011
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Antichrist
Manuskript, Instruktion
2009
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

De unge år
Skuespil, Manuskript
2007
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk


Direktøren for det hele
Instruktion, Manuskript
2006
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Manderlay
Manuskript, Instruktion
2005
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Dear Wendy
Manuskript
2004
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

De fem benspænd
Skuespil, Instruktion, Manuskript
2003
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Dogville
Instruktion, Manuskript
2003
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk


Dogville Confessions
Skuespil
2003
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Dancer in the Dark
Instruktion, Manuskript
2000
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Idioterne
Instruktion, Manuskript, Fotografi
1998
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Riget II
Manuskript, Instruktion
1997
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Breaking The Waves
Manuskript, Instruktion
1996
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk


Riget
Instruktion, Manuskript
1994
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Europa
Skuespil, Manuskript, Instruktion
1991
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

En verden til forskel
Skuespil
1989


Epidemic
Skuespil, Klip, Manuskript, Instruktion
1988
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk

Medea
Manuskript, Instruktion
1988
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk


Forbrydelsens element
Skuespil, Manuskript, Instruktion
1984
Din stemme: ElendigDin stemme: JævnDin stemme: MiddelDin stemme: GodDin stemme: FremragendeDin stemme: Mesterværk