Tidernes bedste i genren?

6.0
De 83 minutter er hurtigt gået... man sidder lamslået tilbage... man har nemlig netop set den måske bedste seriemorder-film, der er blevet fabrikeret nogensinde.

I sammenligning er der få der kan måle sig med denne foruroligende film, omhandlende seriemorderen, Henry Lee Lucas. Jeg kan personligt kun mindes en, der er nævneværdig i samme sammenhæng, og det er " Deranged " fra 1974 med en fantastisk Robert Blossom i rollen som Erza Cobb, eller bedre kendt som Ed Gein, en også virkelig ubehagelig film.

Vi følger Henry ( Michael Rooker - lige til en oscar, og det endda i hans første krediteret spillefilmsrolle ) i hans dagligdag, der byder på adskillige mord, både alene og i selskab med hans roommate, Ortis ( en ret ubehagelig Tom Towles ), der har en passion for hans tilflyttet søster Becky ( Tracy Arnold ).

Filmen virker utrolig stærk. Henry er komplet blottet for menneskelige følelser, og virker som typen, der slår ihjel, bare fordi at han kan.
Det gode er også, at der reelt er fokuseret på Henry, fremfor en eller anden politibetjent, der vil gøre nærmest alt for at stoppe den myrdende psykopat.

Filmen er derfor heller ikke en gemén actionfilm som mange af dens efterfølgere, især den oscarvindende Silence Of The Lambs, der klart mere er beregnet til mainstream-publikummet, der forventer en lykkelig slutning, andre eksempler kan være Se7en, Ressurrection, The Bone Collector, The Watcher, der alle virker lidt for utroværdig i sammenhæng med Henry, som retfærdigvis, også skal tilføjes er løst baseret på en rigtig seriemorder, hvorimod de andre mere er stereotype filmiske seriemordere med et motiv.

Film som især Ressurrection ( en dog lidt charmerende lille film, med et ok klamt plot ), den elendige og kedelige The Bone Collector, og den åndssvage The Watcher, er film som allerede går i glemmebogen dagen efter, men Henry - Portait Of A Serial Killer derimod, den hænger ved, og den gør det stadigvæk dagen i dag, uden den klicheagtige, unødvendige overdrevenhed i øvrige, især amerikanske, seriemorderfilm.
Henry: Portrait of a Serial Killer