Uimponerende?

6.0
Så må det være min tur til at forsvare denne titel, som jeg mener er det bedste der er kommet ud af USA de sidste 5 år:

Du skriver at den kun kan imponere folk med skyklapper på? Her formoder jeg at du med skyklapper mener folk som ikke har set et specielt bredt udvalg af film. Denne hypotese kan man så sammenligne med at filmen p.t. har karakteren 8.3 på imdb's top 250. Det er værd at bemærke sig at på denne top 250 er det kun stemmer fra de "regular voters" der tælles med. Altså folk der har stemt på mange film, og vel derfor har set mange film og netop ikke har "skyklapper" på. Hvis du ikke er bekendt med imdb's pointsystem, kan jeg sige at 8.3 placerer den på en 41. plads over alletiders bedste film.

Ydermere er det værd at notere sig at filmselskabet, Artisan, som er bag denne film, valgte at udgive den "unrated" i USA (i stedet for at redigere nogle af de mest voldsomme scener væk, og få en "R-rating"), hvilket betød at en stor del af de amerikanske biografer nægtede at tage den. Artisan vidste godt at de ville tjene færre penge på denne måde, men de var så imponerede (der var det ord igen) af filmen at de synes det ville være forkert at klippe i Aronofsky's version.
Requiem For A Dream