Magiske Potter

5.0
Vidunderligt eventyr for børn og voksne, bygget på forfatterindens J. K. Rowlings pragtfulde bøger. Historien holder sig meget tæt til dens forlæg, som er den første bog i serien (på dette tidspunkt er der kommet fire) og det er blevet til en meget lang film, på næsten to og en halv time, men den bliver aldrig kedelig eller langtrukken, tiden går enormt hurtigt og man ønsker sig ikke filmen kortere. Den er yderst vellavet og med gode skuespillere, flotte effekter og med en fin morale og dejligt budskab til alle der ikke lige er født med en sølvske i munden. Instruktøren Columbus har gjort et langt bedre job end man turde håbe på (set i forhold andre film han har lavet), og selv om det er en amerikansk filmatisering af en engelsk bog, så virker filmen heldigvis meget britisk.
Harry Potter og de vises sten