Royalt Mor(d)skab

4.0
Bygget på den grafiske roman (tegneserie!) af Alan Moore og Eddie Campbell, som igen er bygget på de sande begivenheder der fandt sted i London i 1888, kommer her et godt bud på hvordan det kunne være sket og hvorfor. Der er ikke så meget nyt i det, men dog alligevel lidt. Vildt uhyggeligt er det måske heller ikke, og mest spændende bliver det, hvis man ser det hele i et historisk lys. Men det er så flot lavet med mange fine detaljer og atmosfære, at man føler man befinder sig i London på godt og ondt. Det er fascinerende og medrivende og tillige fantasifuldt og så bliver der spillet godt.
From Hell