Melankolsk og kedelig.

3.0
Stilistisk flot og seriøs science fiction film med enestående effekter, men med en sær melankolsk og lidt tungsindig Pinocchioagtig historie, som ikke just er vildt spændende og ikke nær så intelligent som den foregiver. Det bliver ikke bedre af, at filmens sidste ca. 40 minutter og slutningen er så utroværdig og helt mister jordforbindelsen. Skuespillerne gør det fint, selv om Osment virker mere uhyggelig end egentlig sød (men det var måske meningen?). Det er en pænt lang film, med et ofte langsommeligt tempo og den bliver aldrig hverken rigtig dårlig eller sådan rigtig god, men teknisk er det en imponerende film som Spielberg her har skabt, efter forarbejde af afdøde Kubrick, som selv ønskede Spielberg til at
lave den og derfor er den også tre stjerner værd. Havde sikkert været bedre med mindre Pinocchio og mere Frankenstein over historien, den har trods alt uhyggelige elementer og dem skulle man have gjort mere ud af og fuldt op på.
A. I. - kunstig intelligens