En Sand Vinder!

6.0
Episk storfilm som de sjældent ses mere, om den skotske frihedskæmper og frihedskamp. Imponerende store og flotte kampscener fyldt med grafisk realistisk vold. Men også medrivende i sine stille scener, god i sine menneskeskildringer, romantisk og velspillet. Blændende kameraarbejde og scenografisk formidabel optaget på locations i Skotland, England og Irland. Med sine næsten 3 timer er den lang, men den føles ikke sådan. Hvert minut er fængende, vedkommende, historien dynamisk fortalt og med en stille poetisk forkærlighed for ridderfilm, og så spilles der godt, især McGoohan og Gibson gør det rigtigt fint, men også andre burde fremhæves. Gibson har her skabt en ægte vinder! Flot lavet hele vejen
rundt. Det er den slags der er værd at gå i biografen for.
Braveheart