Poetisk Mesterværk

6.0
Disneys fantastiske tegnefilm om rådyret Bambi, som en dag skal blive skovens Konge. Handlingen er årstidernes skiften, simpelt med genialt. Vi følger Bambi og hans venner. Kaninen Stampe som stjæler hver scene den er med i, det generte stinkdyr Blomst, Den kloge Hr. Ugle og Bambis stolte far og omsorgsfulde mor i forskellige situationer af både den morsomme, rørende og spændende slags. Mennesker ser man ikke, men man hører om og til dem som symbol på ødelæggelsen af naturen når lyden af et skud brutalt flænser luften og dræber dyrene. Smukt tegnet klassiker i skønne farver og en animation som aldrig er overgået siden, heller ikke med alverdens tekniske hjælpemidler der siden er opfundet. En af Disneys mest elskede film (med rette) og Walt Disneys egen favorit. Poetisk kunst, mindeværdige figurer og mange seværdige scener kombineret så de kan og bør ses igen og igen.
Bambi - Org.vers.