Underholdende trash

3.0
Der er god underholdning at finde i denne overraskende flotte B-film, hvis man da gider at se den slags. Der bydes på massere af action, humor, en del splatter og et par små (eller store) gys. Det hele er selvfølgelig forudsigeligt, skuespillet stift, ideerne klichefyldte og computereffekterne ikke altid lige ægte (men dog ganske gode alligevel), men sådan skal det jo være. Så velkommen ombord til en rigtig monsterfilm af den mere trashy slags. Den slags som næppe vil gå over i filmhistorien, men hvad gør det, det er der mange gode film der heller ikke har gjort.
Deep Rising