God underholdning!

4.0
Som stor fan af 'I Kina Spiser de Hunde' måtte jeg naturligvis se 'Gamle Mænd i Nye Biler' hurtigst muligt efter premieren, og det gjorde jeg så.

Og det var ikke en skuffet mand som gik ud af biografen 1½ times tid senere. Nok har GMINB ikke den samme filosofiske (nærmest nihilistiske) indstilling til livet - den bærer ikke i samme grad præg af det - men filmen er stadig god underholdning. Man kan ikke sige, at en films underholdningsværdi afhænger af, hvor dybt et (permanent) indtryk den gør på de personer som ser den. Jeg har set mange film, som jeg husker lang tid efter jeg har set dem, fordi de har været *elendige*.

GMINB har ikke gjort noget stort indtryk på mig, men til gengæld morede jeg mig kosteligt i 1½ time, og det, syntes jeg, må også være noget af det som kendetegner en god film - at man syntes om den MENS man ser den, ikke nødvendigvis 15 år senere..

Man kunne godt have lavet en dybere og mere meningsfyldt film; til gengæld ville man nok have været nød til at skære mange af de små indlagte jokes ud, som gør filmen til det den er: En af de mest underholdende danske film i flere år.
Gamle mænd i nye biler