Bedre end en dårlig film

3.0
Et sted imellem nyere (og noget bedre) engelske film som "Billy Elliott" og "East is East" finder man "Bedre end Beckham", en reklameglat film om kulturkløfter, om ikke at få lov at dyrke sin lidenskab eller sin kærlighed på grund af ens families kulturelle eller sociale baggrund.

Jesminder - Jessie blandt venner - drømmer om at spille fodbold, men hendes indisk-engelske forældre forbyder hende at vise bene og føjte omkring og dyrke sin barndoms fodbold-interesse nu hvor hun som 17-18-årig er ved at nå den giftemodne alder. De forlanger at hun i stedet fokuserer på sin uddannelse og på at være en dydig, indisk pige, der ikke bringer skam over familien eller hendes søsters kommende bryllup i fare med sin opførsel. Men Jessie spiller alligevel lidt fodbold med drengene i parken og bliver set af Jules, der lokker hende til at spille for det lokale pigehold trænet af den unge fodbold-invalid, Joe, der drømmer om større træner-udfordringer. Jules vil ikke indrømme hvor forelsket hun er i Joe, der til gengæld småforelsker sig i den kønne og stortalentfulde Jessie. Og hvordan, åh, hvordan skal det så gå med Jessies drømme om at spille fodbold, med forældrene, der holder på de gode indiske traditioner og med trekantsdramaet Jessie, Jules og Joe (ja, "J"-navne er vist et af temaerne for filmen - mon "Jules og Jim" er en af instruktør Gurinder Chadhas yndlingsfilm?) Læg et par underholdende små sidehistorier til (Jules' mor, der tror at datteren er lesbisk, Jessies farverige familie og svigerfamilie og homoseksuelle bedste ven) og resultatet er en luftigt tænkt og sikkert udført skabelon-banalitet.

Parminder Nagra er spiller hovedrollen kækt og ligefremt, den magre Winona Ryder-lookalike, Keira Knightley, supplerer først og fremmest ved at være køn, og stakkels Jonathan Rhys-Meyers får ikke rigtig noget at arbejde med, men må nøjes med at stille op som "love interest" med Matt Damon-vrængende trækninger om munden både når han plages og når han smiler charmerende.

Sympatisk og venligt underholdende, men ikke ligefrem mindeværdig. En bagatel film for folk mellem 15 og 23. Og kan man lide "Bedre end Beckham", så fortjener man altså at se både "East is East" og "Billy Elliott". Bedre film med samme tema.

Jeg har rundet 3½ stjerner af 6 op til 4. Og så har jeg været venlig.
Bedre end Beckham