Fantastisk!!

5.0
Men fantastisk plat... Heldigvis er det, det filmen sigter til.

Kevin og Perry er to ultrakiksede teenagere, der spilles af to granvoksne mennesker (Enfield, Burke). Dette gør, at man i høj grad bærer over med filmens platheder, da plathederne kommer ud af munden på en mand og en kvinde på alder med ens forældre. Det virker nærmest surrealistisk, da det giver personerne et sentimentalt skær.

Plottet går ud på, at de to vil være DJ's, så de kan få noget på den dumme. Vejen hertil går over Ibiza, men desværre kommer forældrene hele tiden i vejen. Der er ikke sparet på hverken erektioner, bæ eller bræk noget sted i filmen, og den skal ikke tages for mere end hvad den er, nemlig en hård britisk forgrovning af amerikanske teenagekomedier. En slags South Park gone bad. Filmen er hele vejen igennem kollosalt plat, og af samme grund uhyre morsom.

Enfield og Burkes medvirker i et britisk tv show, der også handler om Kevin og Perry, og det er dette show der er omsat til en spillefilm. Jeg synes egentlig, det er vellykket.
Kevin & Perry