Et Sandt Menneske

5.0
Intelligent og letforståelig kommentar til vores dages Tv, hvor grænsen for hvad man udsætter mennesker for i underholdningens navn, snart ingen grænser kender.

Det er blevet sagt, at Carrey er bedre her end nogensinde før. Han er god, men bedre mener jeg nu ikke, han har før gjort det godt, hans spil her er blot mere afdæmpet og behersket, der overspilles ikke i samme grad. Også Harris giver en god præstation, som så ofte før.

Filmen er måske nok en komedie, men ikke af den vildt morsomme slags, dertil er der for meget drama indlagt, og i få øjeblikke går der næsten Kafka i det.

Men en god, flot og meningsfuld film om medieverden og om mennesker i udvikling, for selv om Truman lever i en Tv-serie, så er han et ægte menneske (Truman = true man = ægte menneske).
The Truman Show