Godt Gammeldags Gys

5.0
Mesterlig gammeldags spøgelsesfilm bygget på Irving Washingtons historie, her med visse friheder i sin fortolkning.

Temporig og spændende og med en flot og gennemført billedside, der er hele filmen værd.

Fængende fra først til sidst, men man kunne måske have ønsket sig en smule mere uhygge, og kærlighedshistorien mellem Crane (Depp) og Katrina Van Tassel (Ricci) får ikke plads nok og giver et par små huller i historiens logik.

Men ellers en fantastisk vellykket og godt spillet fabel, som man kun kan nyde. Depp er overbevisende, og den sært smukke og tiltrækkende Ricci spiller godt.
Sleepy Hollow