Til Lands, Til Vands.....

5.0
Efter at være blevet lidt for højtflyvende i forrige film (Moonraker), er Bond atter tilbage ved jorden med god gammeldags og hæsblæsende action af bedste skuffe.

Filmen vandrer fra det ene medrivende højdepunkt til det andet og bortset fra en lidt tam slutning og en indimellem irriterende underlægningsmusik, er der aldrig et kedeligt øjeblik i hvad der er tæt på at være Moores bedste Bond-film og en af de bedste i hele serien.

Moore imponerer dog ikke selv og begynder at virke en lille smule gammel til rollen.

Men en veldrejet og morsomt underholdende Bond-film med flotte stunts til lands, til vands og i luften og i særdeleshed i sneen.
Agent 007 strengt fortroligt