Puritansk middelalder!

3.0
Mel(vin) Gibson skal ha' ros for at have lavet én af de mest voldelige blockbuster-film til dato. Den rummer nogle fremragende kampscener, der er mindst ligeså flotte som i succes-filmen "Gladiator". Men dér hører anerkendelsen desværre op.

For det første er filmen alt for langtrukken. Man kunne roligt skære mellem en halv og en hel time bort.

Dernæst bærer filmen tydeligt præg af, at den er produceret af folk, der på forhånd havde besluttet at glorificere skotterne, uanset at virkeligheden næppe har været helt så ligetil. De "ægte" skotter (altså ikke de svigefulde adelige) bliver oven én kam fremstillet som helte i en helt usandsynlig puritansk ånd: Ingen af disse brovtne og tapre sværdsvingere kunne f.eks. finde på at banke konen eller lignende. Og Wallace selv fremstår som den ufejlbarlige (og derfor utroværdige) helt, som lider martyrdøden (altså snarere en "helgen").

Det er åbenbart vanskeligt for amerikansk producerede film at forholde sig til middelalderens meget anderledes livssyn. Hvis man virkelig ønsker at se både underholdende, eventyrlige og voldelige - men menneskeligt adfærdsmæssigt langt mere troværdige - film, vil jeg i stedet anbefale Paul Verhoevens gennembrudsfilm "Flesh and Blood" (1985) eller John McTiernans "Den 13. Kriger" (1999), der er rendyrkede velfortalte røverhistorier uden antydning af nutidspolitiske undertoner, heltedyrkelse og amerikansk puritanisme.
Braveheart