Oscar'en Kalder

5.0
Poetisk og alvorsfuldt gangsterdrama om et far og søn forhold, der først for alvor begynder at bestå da de har mistet familien, og må flygte for livet.

Skuespillet er i verdensklasse, og Hanks og Newman viser at de hver især er en af deres generations bedste, mens filmens ofte dystre billedside, der virkelig rammer tredivernes og depressionens USA perfekt, er en filmpris værdig.

Filmens er ofte meget stille og dvæler ved sine momenter, hvad der både er dens styrke og svaghed. Den vil utvivlsomt virke langtrukken og kedelig på nogle mennesker, mens andre vil se bag facaden og opleve en æstetisk film. Men indrømmet, filmen kommer ikke nær så meget under huden og rører en som den burde have gjort, dertil er dens personer måske alligevel en smule for flygtigt beskrevet og slutningen, hvor uundgåelig den end er, for forudsigelig.

Men der må være Oscarnomineringer klar til Newman for bedste birolle, Hanks for bedste hovedrolle og Conrad L. Hall for bedste fotografering, og måske også til Dennis Gassner for filmens fantastiske scenografi. Dermed ikke sagt, at de skal vinde.
Vejen til Perdition