Både rutine og klasse.

5.0
Ikke så meget nyt under solen - og så alligevel?

Michael Sullivan er hitman for den lokale gangster. Han er ganske hengiven
og god til sit arbejde. Sønnen Michael Jr. sniger sig med en aften og ser
sin far skyde 2 mænd ned. Der er ugler i mosen og Jr. var vidne så far og
søn må stikke af. Her finder Michael så ud af at loyalitet ikke altid
rækker så langt. Filmen foregår i 30'ernes USA og som sådan fungerer
den fint.

Historiens kerne er faderens og sønnens rejse sammen. De kendte ikke
hinanden før deres flugt, men undervejs bliver de venner. Lyder det som
noget vi har hørt før? Det tror jeg det gør.
Det der i mine øjne løfter filmen er det strålende skuespil af Tyler
Hoechlin, Michael Jr. Han starter med ikke at kende sin far til at tro han er
ond, for til sidst at prøve at nærme ham igen. Dette dilemma vises
i skuespillet på fremragende vis. Han kravler ind under huden på os og ikke
mindst sin far.
Jeg vil også fremhæve Jude Law som manden der bliver bestilt til at myrde
fader og søn. Han laver jo ingen dårlig film den mand!? Jeg glæder mig
stort til at se ham i en Jekyll/Hyde remake af Mamet. Det kan kun blive for
godt.
Hanks, ja han spiller som altid godt. Men jeg synes ikke han stråler i
denne film. Jeg synes han trænger til at prøve noget andet, skifte spor.
Det virker for rutinepræget på mig. Denne film viser ikke nye sider af hans
store talent.

Man er ikke i tvivl om at det er Mendes der sidder i stolen. Parallellerne
til American beauty er tydelige i fortællestilen. Ligeledes er soundtracket
meget genkendeligt af Thomas Newman - også American beauty. Disse
er dog bestemt ikke minusser i min bog.
(*****)
Vejen til Perdition