Børnevenlig Terminator

3.0
Her har vi at gøre med en film, der tydeligvis ikke helt har kunnet beslutte sig for, hvilket publikum den skulle henvende sig til.

Hvis man ikke vidste bedre, skulle man faktisk tro, at denne film var en Disney-produktion. Et barn (Edward Furlong - der tilmed spiller temmelig ringe) har fået en alt for dominerende rolle, og dét belaster i høj grad handlingens dramatiske og volds-eksponerende albuerum (som den første film i serien glimrede ved). Vi skånes således for både blodsudgydelser og persversioner af den mere voksne slags.

Det største problem er måske i virkeligheden, at historien nu både byder på "gode" og "onde" terminators. Ikke overraskende er det Schwarzenegger-Terminatoren, der har fået til opgave at beskytte det barn, der eftertragtes af de mørke kræfter.

Man undrer sig over, at det er den samme instruktør (Cameron), der har kunnet få sig til at maltraktere sig egen oprindelige og gennemført dystre idé, som sikrede ham kult-status blandt sci-fi-fans verden over.

Filmens væsentligste aktiv er de vellykkede forfølgelses- og actionfyldte kamp-scener mellem Schwarzenegger og den teknisk overlegne næste-generations-Terminator (Robert Patrick). Historisk er der også tale om én af de første film, hvor computergrafik blev benyttet i større stil. Dét skabte selvsagt en del ekstra opmærksomhed omkring filmen ved dens fremkomst.

"Terminator 2" var i 1991 verdens hidtil dyreste film. Men de fleste fans af den oprindelige film var dybt skuffede over historiens drejning i denne efterfølger (og måske var det også dén erkendelse, der slog serien ihjel?) I hvert fald er det familievenlige element helt tydeligt en spændetræje for handlingen - værst i slutningen, hvor en "pseudo E.T."-scene, prøver at kamme helt over i tåreperseri.

Hvil i fred!
Terminator 2: Dommedag