Carrey Burde Have Haft Oscar

4.0
Historien om en af amerikansk underholdnings særeste og største komiske talenter i 70'erne, Andy Kaufman.

Carrey giver hvad der må betegnes som hans karrieres hidtil bedste præstation, i denne autentiske historie om den sære komiker, der egentlig ikke var komiker alligevel, men mere en gådefuld provokatør som fandt på underlige ideer og numre, som ikke altid vakte publikums begejstrings og som ingen nogensinde rigtigt kom til at forstå.

Carrey er så god i rollen at man ikke kan kalde det at spille, han er simpelthen Kaufman i denne tragikomiske og velfortalte historie, hvor vi desværre aldrig rigtigt kommer i under huden, eller ind i hovedet på hovedpersonen. Man føler filmen som en flot, men overfladisk kortege over Kaufmans liv. Måske nok tilsigtet, for ingen kendte tilsyneladende rigtigt Kaufman, men alligevel kunne man forvente en smule mere dybde og et kvalificeret bud på mennesket Kaufman, af en instruktør som Forman.
Man On The Moon